Kendte8. april 2024

Le Gammeltoft stopper hos Netcompany

Til efteråret vinker Le Gammeltoft farvel til stillingen som kommunikationschef hos Netcompany
Le Gammeltoft: Det smukkeste rum, jeg har været i København, måske endda nogensinde, er det nye Noma
Hvad fremtiden bringer for Le Gammeltoft, vides ikke.
 Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Den tidligere radiovært og iværksætter Le Gammeltoft, der sidste år blev udnævnt som kommunikationschef hos Netcompany, vil til efteråret være fortid i virksomheden.

Det meddeler hun i et opslag på sin LinkedIn-profil.

- Til efteråret stopper jeg i Netcompany, efter en fuldstændig fantastik og til tider hæsblæsende rejse. Min opgave var klar: at transformere, reorganisere og opbygge en ny marketing- og kommunikationsorganisation, der favner Netcompany som europæisk IT-virksomhed.

- Når jeg afleverer nøglerne, så er det med en følelse af stolthed, taknemmelighed og ikke mindst ro, skriver hun og afslører, at afløseren er fundet.

Hvad fremtiden bringer for Le Gammeltoft melder opslaget intet om, men den 45-årige iværksætter skriver dog, at hun vil kigge efter nye udfordringer.

Le Gammeltoft har tidligere været med til at stifte mediet Heartbeats, som hun sidenhen også blev chef for. Hun stoppede dog på mediet i 2022 med øjeblikkelig virkning.

Sponsoreret indhold