Kendte29. oktober 2020

Lasse Rimmers hustru sletter opslag og forklarer sig: Jeg er blevet misforstået

Lasse Rimmers hustru har følt sig nødsaget til at forklare situationen i hjemmet, efter historien gik på, at hun skulle være blevet ramt af stress
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zulu_comedy_galla_2018_tsl_20180830_0321.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Efter nyheden om komiker Lasse Rimmers friuger, som han har taget for at være mere til stede derhjemme, har hustru og blogger Line Hoffmeyer følt sig nødsaget til at slette sit opslag.

Nu uddyber hun årsagen til det, som hun onsdag kaldte for ”det lille sammenbrud.”

28-årige Line Hoffmeyer starter forklaringen på sin story, hvor hun lover at forklare det hele i et blogindlæg.

- I morges udkom en artikel på BT om det her med, at Lasse holder orlov, og jeg havde skrevet, at jeg ikke havde flere ressourcer. Jeg kan godt se, hvordan det kunne være blevet misforstået. Det er det blevet, og det er jeg ked af, starter hun.

- Jeg har ikke stress, selvom det har stået i artiklen, at jeg er gået ned med stress. Det er ikke rigtigt.

Familielæsset vælter

Line, der bliver fulgt af over 56 tusind følgere på Instagram, fortæller videre, at hun har været meget ked af hele historien den pågældende formiddag, og at hun måske slet ikke skulle have skrevet om udfordringerne derhjemme i første omgang.

I går kunne man ellers ganske rigtig læse både her på SE og HØR og hos andre medier, at Lines ægtemand, den populære komiker og tv-vært Lasse Rimmer, tager orlov fra radiojobbet på Radio100.

Dog fremgik det ikke hos nærværende medie, at Lines sammenbrud var stressrelateret.

Årsagen for beslutningen var ifølge ham selv, at han gerne ville være mere til stede derhjemme.

”Det var lige ved at vælte familielæsset op til efterårsferien, at far er blevet sådan en, der først findes, når man kommer hjem fra skole. Så nu er jeg på den anden friuge fra radioen,” skrev han.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/lasse_rimmer_tsl_20190425_0067.jpg
 Foto: Thomas Laursen

48-årige Lasse Rimmer har to døtre, Hedvig og Pippi, fra et tidligere ægteskab
(Foto: Thomas Laursen)

Andres hjem

I blogindlægget, som Line lovede sine følgere, skriver hun, at hendes sammenbrud ikke skyldes stress, men at hun har forsøgt at holde sammen på enderne derhjemme de seneste ti måneder.

”Lasse har haft så meget arbejde, at han i mange uger, næsten ikke har været til stede herhjemme. Et hjem vi bor i sammen, et hjem han købte før han mødte mig, og et hjem han har boet i med ekskærester. Det er ikke et hjem, jeg har været med til at forme, lige så vel som hans børn ikke er nogen jeg har været med til at forme de første hhv. 8 og 12 år,” skriver hun i indlægget, før hun tilføjer:

”Jeg elsker alle delene alligevel. Lasse, vores hjem, og hans børn. Men det har i 12-10 måneder også føltes som et hjem der kunne falde fra hinanden hvert sekund.”

Snotforkælet

Hoffmeyer skriver, at hun har modtaget beskeder fra primært kvindelige følgere, hvori hun både bliver beskyldt for at være snotforkælet og sikkert også ude af stand til selv at få børn, hvis hun allerede bryder sammen nu.

Beskeder, som har fået hende til at slette opslaget og forklare sig.

”Jeg skulle ikke ha’ åbnet op for et emne, jeg ikke var klar til at håndtere kritikken omkring,” lyder det.

Lasse Rimmer sender opbakning til sin kone under opslaget på Instagram, hvor hun nævner nogle af de grove beskeder, hun har fået.

De beskylder hende for at være både privilegieblind, doven og ikke at kunne klare en kogevask for meget.

”Jeg ved det. Vi to ved det. Og nogle mennesker mener bare altid mest, når de ved allermindst. Fuck nogle mennesker,” skriver komikeren og afslutter med et rødt hjerte.

Sponsoreret indhold