Lasse Rimmer tager orlov fra radiojob efter hustruens sammenbrud

Lasse Rimmer blev i sommeren 2019 gift med den 20 år yngre Line Hoffmeyer

Lasse Rimmer blev i sommeren 2019 gift med den 20 år yngre Line Hoffmeyer

Foto: Mikael Rieck

Det der med at jonglere familieliv og travl karriere kan være lidt af en udfordring.

Nu tager 48-årige Lasse Rimmer konsekvensen, og indrømmer, at han nok har haft en alt for proppet kalender på det seneste.

I hvert fald har komikeren valgt at tage nogle uger fri fra sin tjans som morgenvært på Radio 100, så han kan få bedre tid sammen med sine to døtre, samt hustruen Line Hoffmeyer, som Lasse blev gift med sidste år.

Det skriver han i et opslag på Instagram.

Lange dage

”Det var lige ved at vælte familielæsset op til efterårsferien, at far er blevet sådan en, der først findes, når man kommer hjem fra skole. Så nu er jeg på den anden friuge fra radioen,” skriver han.

Også ovre på hustruen Line Hoffmeyers instagram, hvor hele 55.000 følgere læser med, sætter hun ord på det, som hun kalder ”det lille sammenbrud”.

Og her fremgår det også, at Lasse Rimmers orlov fra radioen skyldes forholdene derhjemme.

”Mange dage har vi nærmest ikke set Lasse, fordi han var taget afsted på radio før vi stod op, og ofte videre til 8-12 timers TV-optagelser bagefter. Nogle gange med Stand-up-jobs efterfølgende,” skriver 28-årige Line.

Græd i otte timer

Hun kalder sin mand for ”den vildeste arbejdshest”, men indrømmer, at hun har haft svært ved at have hans ryg i al travlheden, mens læsset langsomt er væltet derhjemme.

”Den slags ting sker ikke fra den ene dag til den anden, men var en glidende overgang, som ingen af os nåede at stoppe op, reflektere over og mærke efter. Ikke før jeg pludselig en mandag græd i otte timer,” skriver hun, før hun fortsætter:

”Jeg er heldigvis velsignet med en mand, der ikke sidder den slags overhørigt - og han reagerede med det samme. Lasse har holdt orlov fra radioen lige siden, og gør det stadig.”

View this post on Instagram

Som den opmærksomme følgere måske bemærkede, havde jeg det lidt skidt for nogle uger siden. I realiteten havde jeg nok et lille sammenbrud. Jeg var løbet tør for ressourcer. Jeg opdagede, at jeg havde kørt på reserver for længe. For nogle år siden aftalte Lasse og jeg, at han lavede morgenradio, og jeg var den der fik hans piger op, bespist og i skole. I mellemtiden har han (heldigvis) fået tilbudt en masse mere arbejde, og hans yngste har valgt primært at bo hos os i hverdagene. Det har resulteret i, at jeg har stået med det meste herhjemme selv. Mange dage har vi nærmest ikke set Lasse, fordi han var taget afsted på radio før vi stod op, og ofte videre til 8-12 timers TV-optagelser bagefter. Nogle gange med Stand-up-jobs efterfølgende. Han er den vildeste arbejdshest, og jeg har så gerne ville have hans ryg, mens han slider i det, og det har jeg i lang tid gjort mig umage for at have. Måske for længe. Den slags ting sker ikke fra den ene dag til den anden, men var en glidende overgang, som ingen af os nåede at stoppe op, reflektere over og mærke efter. Ikke før jeg pludselig en mandag græd i otte timer. Jeg tog noget luft, nogle skovture, og et længere visit til Jylland for lige at puste ud og slippe for madlavning, vasketøj og senden i skole. Jeg er heldigvis velsignet med en mand, der ikke sidder den slags overhørigt - og han reagerede med det samme. Lasse har holdt orlov fra radioen lige siden, og gør det stadig. Jeg er ikke altid pisse god til at reagere i tide. Jeg havde faktisk ikke opdaget at jeg ikke syntes vores hverdag hang sammen, før jeg slet ikke kunne klare den mere. Det har været skide godt for os alle sammen, at få mærket efter, og “få Lasse lidt hjem”. ❤️ Og det har været godt for mig, for en gangs skyld at kaste håndklædet i ringen, selvom jeg følte, at det var frygteligt at indrømme, at jeg ikke havde styr på det hele og ikke kunne holde skansen herhjemme længere.❤️

A post shared by LINE HOFFMEYER (@linehoffmeyerl) on

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close