Lasse Rimmer ramt af depression: Gjorde mig vred
LÆS OGSÅ: Nu er Lasse Rimmer tilbage på skolebænken
Søndag åbnede tv-værten og komikeren Lasse Rimmer op for den kamp med depression, som han har haft. Det skete i en "spørg mig om alt"-session på Instagram, som han gennemførte under en længere gåtur.
- Jeg har tænkt meget over, om det var en fejl at delagtiggøre verden i, at jeg arbejder med det, sagde han om sine personlige kampe og arbejdet på at finde fodfæstet igen efter bruddet med Line Hoffmeyer.
- En psykolog tog mig igennem en tjekliste, da jeg var irritabel og vred.
Og ifølge Lasse Rimmer var psykologens vurdering af den "lette antændelighed, irritabilitet og vrede", som tv-værten har lidt under, meget klar.
- Du har haft en mild depression.
- Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at ændre det. Ændret mit arbejdsliv, spiser sundere og går lange ture, lød det videre fra Lasse Rimmer, som ifølge sig selv er blevet "gladere og mindre vred".
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
Han svarede dog afvisende på spørgsmålet, om han er lykkelig:
- Nej, nej, nej. Men det meste af tiden er jeg ret glad eller tilfreds.
- Man oplevet lykke igennem livet i glimt. Det skal man værdsætte, når det sker, mener han.
- Jeg øver mig på at blive bedre til at mærke mine egne grænser. Så jeg ikke - som den pleaser jeg også er - lader andre gå hen over mig.
- Jeg vil ikke lade små irritationer blive større.
- Det er måske frelst. Men det virker.
Da Lasse Rimmer blev bedt om at sætte tre ord på sig selv, lød svaret sådan:
- Polemisk, pleaser, ufærdig!
Der var dog en ting, han ikke svare på. Nemlig nærgående spørgsmål om hans privatliv.
Hverken kærester eller hvorfor han netop angiveligt netop har været i London fik hans følgere noget ud af at spørge om.
- Det handler om mit privatliv, lød hans korte ikke-svar på spørgsmålet.
Undgår opmærksomhed
Hvis du møder Lasse Rimmer i offentligheden, skal du ikke forvente en mand, der svømmer i sin "kendthed". Snarere tværtimod:
- Altså, min ekskone lagde på et tidspunkt mærke til, at når vi gik ud på en café eller restaurant, så havde jeg det med at tage brillerne af og kigge ned i jorden. I et forsøg på at ligne mig selv mindre.
- Og jeg vil gerne snakke med folk, men det bliver "spændende", når ham fra tv sidder ved det andet bord. Det synes mine børn var lidt trættende, at vi ikke kunne være os, der var ude.
- Derfor faldt jeg i med tapetet, fortæller Lasse Rimmer.
Sideeffekten er ifølge ham, at man nemt kan misforstå hans opførsel i offentligheden:
- Det er der så folk, der læser, som at jeg er arrogant eller for fed til at være der.
- Det er det stik modsatte, som er tilfældet!