Kendte22. december 2023

Lars Løkke bekræfter: Ingen mundtlig dialog med Pitzner-familien om Elvira-sagen

Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har været i kontakt med familien
Lars Løkke har endnu ikke talt med Pitzner-familien om Elviras Dubai-mareridt. 
Lars Løkke har endnu ikke talt med Pitzner-familien om Elviras Dubai-mareridt.
 Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix og Peter Grosen

– Kære Lars Løkke Rasmussen. Dette er min 3. appel til dig. (..) Vil du ikke nok hjælpe Elvira?

Sådan lød det fra Katerina Pitzner forleden, da hun delte flere vilde detaljer om Elviras fængsling.

Nu fortæller Lars Løkke så til Ekstra Bladet, at han ikke har snakket med familien om sagen.

Men han har ikke ignoreret dem fuldstændig.

– (Jeg har været i kontakt med dem, red.) I den forstand at familien har skrevet til mig, og jeg også har svaret familien, men jeg har ikke været i mundtlig dialog med familien, siger Lars Løkke til mediet, der møder ham i Washington D.C.

Desværre kunne han ikke fortælle meget mere om den konkrete sag.

Derfor vides det endnu ikke, hvad den danske udenrigsminister gør for at få Elvira Pitzner hjem igen.

Den 2. december kunne SE og HØR afsløre, at hun var blevet fængslet i Dubai.

Elvira Pitzner er dog løsladt igen.

Men hendes pas er blevet inddraget, og derfor befinder hun sig stadig i Dubai, mens sagen står på.

Det betyder, at Elvira efter alt at dømme kommer til at skulle tilbringe julen i De Forenede Arabiske Emirater.

Og det har familien så småt erkendt bliver et faktum.

– Vi begynder at vænne os til tanken om og acceptere, at hun ikke kommer hjem til jul, siger Katerina Pitzner til SE og HØR.

Hun fortalte yderligere om familiens juleplaner, som de ser ud nu.

Dem kan du læse meget mere om her.

Det sidste spinkle håb om at få hende hjem lever dog endnu.

Men her er det blandt andet Lars Løkke Rasmussen, familien må stille deres lid til.

Sponsoreret indhold