Kendte2. september 2021

Landsholdsstjerne sælger luksusvilla

Den tidligere fodboldspiller Martin Laursen har sat huset i Vedbæk til salg.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/martin_laursen_foto_claus_poulsen.png
 Foto: Claus Poulsen

Efter 11 år på samme adresse i Vedbæk er den tidligere fodboldstjerne Martin Laursen klar til at komme videre.

Den 44-årige eks-landsholdsspiller har sat sin 266 kvm. store funkisvilla til salg - igen. For Laursens ejendom har de senere år flere gange været udbudt til salg til en pris på 15 mio. kr.

Men nu har fodboldstjernen skruet prisen op til 16,8 mio. kr.

Huset er bygget i 1954 og det ligger på en 1.211 kvm stor grund få meter fra Hotel Marina, som i gamle dage var stedet, hvor fodboldlandsholdet holdt til.

Martin Laursen spillede blandt andet for A C Milan og Aston Villa. På grund af en knæskade afsluttede han fodboldkarrieren i 2009.

Sammen med familien flyttede Martin Laursen i 2017 til Marbella i Spanien.

Se Martin Laursens hjem her.

Sponsoreret indhold