Kendte26. oktober 2022

Landets dyreste: Her er dressurrytter Cathrine Rasmussens landejendom

Sådan ser den norske ridestjerne Cathrine Rasmussens vilde landejendom ud
Cathrine Rasmussens er landets dyreste landejendom
Den imponerende bolig indeholder et særligt staldanlæg for heste med både solarier, spa, vandløbebånd og en kæmpe ridehal.
 Foto: Ivan Eltoft Nielsen

På Jyllands næse udenfor Ebeltoft ligger dressurrytter Cathrine Rasmussens vilde hesteejendom, der netop er kommet til salg for intet mindre end 70 millioner kroner.

Et heftigt prisskilt, der ikke bare placerer den i top som det dyreste boligudbud i Jylland, men også som landets absolut dyreste landejendom lige nu.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Ejendommen, der hedder Kleppenhus, har 28 hektar jord og ligger ned til Stubbe Sø på Djursland.

Ifølge salgsmaterialet hos liebhavermægleren Ivan Eltoft Nielsen er der nemlig hele fire staldanlæg med både solarier, spa, vandløbebånd og en kæmpe ridehal – alt sammen til de firbenede.

Cathrine Rasmussen
Dressurrytteren Cathrine Rasmussen tilhører en af Norges rigeste familier og er god for flere milliarder kroner. I 2013 deltog hun ved EM i Herning på hesten Fernandez.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Til de tobenede er der blandt andet en hovedbygning på over 550 kvadratmeter, en gæstebolig på yderligere 273 kvadratmeter, en rytterstue og hele tre lejligheder til medarbejdere.

Landets dyreste

Som nævnt er Kleppenhus lige nu den dyreste landejendom til salg på det offentlige boligmarked, og ifølge Boliga.dk er der et godt stykke ned til den næste ejendom på listen, der også ligger i det jyske:

Udenfor Vejle er over 300 år gamle Lerbæk Gods nemlig til salg for 59,5 millioner kroner – og det er inklusive en voldgrav og næsten 186 hektar jord.

Der er dog stadig et stykke op fra begge de dyre landejendomme til den allermest bekostelige bolig, der lige nu er til salg; en palæejendom midt i København, hvis næsten 700 kvadratmeter skal koste dig runde 100 millioner kroner.

KOm indenfor i den vilde hesteejendom Kleppenhus her.

Sponsoreret indhold