Kendte28. juli 2022

Lamar Odom med vild udmelding: Du skulle have ringet til mig, Khloé!

Khloé Kardashians tidligere husbond er ikke i tvivl om, han ville have været et bedre valg som far til hendes kommende andet barn
Khloé Kardashian og Lamar Odom
Lamar Odom er ikke bleg for at kommentere på sin ekskone kommende familieforøgelse.
 Foto: MEGA

Det er kun få uger siden, verden blev bekendt med, at Khloé Kardashian ventede sit andet barn med sin serie-utro ekskæreste, Tristan Thompson.

Men det er langt fra kun nettets brugere, der de seneste uger har kommenteret vidt og bredt på den utrolige nyhed.

Også Khloé Kardashians eksmand, Lamar Odom kunne ikke dy sig, da han blev gjort bekendt med hendes kommende familieforøgelse.

Ifølge PageSix svarede han i hvert fald følgende, da de fangede ham ved La Belle Vie Med Spa i Woodland Hills i Californien:

– Han var hende utro? Og de skal have barn nummer to? Hun skulle da bare have spurgt mig, lyder det jokende fra ham.

Artiklen fortsætter under billedet

Lamar Odom og Khloé Kardashian
Lamar Odom og Khloé Kardashian blev gift kort tid efter, de to havde mødt hinanden.
 Foto: MEGA

At Odom skulle have været et bedre valg for Kardashian, det vil ingen nogensinde kunne svare på.

Men det var ikke just fordi, han selv var Guds bedste barn, da han og Kardashian var ægtemand og -hustru.

De to blev gift i september 2009 efter blot en måned som kærester, og de næste fire år gik da også nogenlunde for parret.

Lige indtil 2013, hvor Odom endte ud i et svært misbrug, der siden sendte ham akut på hospitalet, efter han tog en overdosis.

Han og Kardashian gik fra hinanden kort før hans hospitalsindlæggelse, men i løbet af “Keeping Up With the Kardashians”-serien var det tydeligt, at Khloé hele tiden var der for manden.

I slutningen af 2015 valgte hun da også at droppe tanken om skilsmisse fra sportsstjernen og i stedet fokuserede hun på Odoms helbred og at være der for ham.

I maj 2016 gik den dog ikke længere, og de to lod sig skille.

Senere samme år begyndte rygterne at florere om, hvorvidt hun skulle have fundet kærligheden hos Tristan Thompson.

Hvilket jo også var tilfældet.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/khloe-kardashian.png
 Foto: MEGA

I løbet af deres næste år sammen er Thompson ad flere omgange blevet fanget i at være Khloé utro, men alligevel venter de nu deres andet barn, der er sat til at komme til verden hvert et øjeblik nu.

Sponsoreret indhold