Kendte7. april 2020

Lady Gaga om akavet interview: Her er sandheden

Det var en tydelig forvirret Lady Gaga, der forleden gav noget nær verdens korteste interview i ”The Tonight Show” med Jimmy Fallon. Men ”Shallow”-stjernen har tænkt sig at udnytte situationen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lady_gaga1.jpg
 (Foto: MEGA)

Hele internettet var på den anden ende, da Lady Gaga forleden optrådte virtuelt i Jimmy Fallons ”The Tonight Show.

Den 34-årige hitstjerne var både tydeligt forvirret og distraheret, da hun ganske kort talte med den garvede tv-vært.

Men hele situationen kommer nu kun til Gagas fordel, fortæller en kilde tæt på stjernen.

Det skriver Hollywood Life.

- Stafani (Lady Gaga, red.) stresser ikke rigtig over den reaktion, som hendes interview med Jimmy Fallon har fået, fortæller kilden.

- Hun kommer til at bruge det til sin egen fordel, når hun gør det igen (stiller op til endnu et interview, red.).

- Først kommer hun til at grine af det hele og derefter tale om, hvad hun vil gøre for dem, som er påvirkede af corona.

- Hun vil gerne samle penge sammen, og hun kommer til at fortælle alle detaljer om, hvordan hun vil gøre det.

Hele miseren om det akavede interview vil, ifølge kilden tæt på stjernen, blot skabe endnu mere opmærksomhed – og få endnu flere til at følge med næste gang Lady Gaga gæster Jimmy Fallons ”The Tonight Show”.

Lady Gaga tror nemlig, at ”flere mennesker vil kigge med”, fordi så mange er så interesserede i at finde ud af, hvad der skete ved sidste interview.

- Det er i hvert fald det, som hun håber på, der vil komme ud af hele situationen, tilføjer kilden.

Noget tyder på, at hele corona-pandemien ligger den garvede popstjerne gevaldigt på sinde.

Det er nemlig ikke længe siden, at hun meddelte sine fans, at hun ville udskyde sit kommende album, som ellers skulle have været på gaden den 10. april, netop på grund af krisen:

- Jeg vil gerne fortæller jer, at jeg efter mange overvejelser har taget en meget hård beslutning om at udskyde datoen for ”Chromatica”. Jeg kommer med en ny 2020-dato snart, skrev Lady Gaga på sin Instagram til bage i marts.

Sangeren forklarede desuden, at det ”ikke føles rigtigt” at udgive albummet midt i den ”globale pandemi”

Sponsoreret indhold