Kendte2. juli 2019

Kylie Jenner smider datteren på forsiden: Det kan være skadeligt

Kylie Jenner er sammen med sin mor og datteren Stormi på forsiden af Harper's Bazaar Arabia, men det kan være skadeligt for datteren at blive eksponeret på denne måde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega413302_001.jpg
 Foto: MEGA

I en alder af bare 17 måneder er Kylie Jenners datter, Stormi Webster, for første gang på forsiden af et stort modemagasin.

Sammen med Kris og Kylie Jenner pryder lille Stormi nemlig forsiden på Harper's Bazaar Arabia, men det er ikke nødvendigvis en god idé, at Kylie på denne måde udstiller datteren.

For imens Kylie i starten af Stormis liv var mere tilbageholden med at dele billeder af datteren, er hun i dag gået i den helt anden grøft.

Kylie deler gladeligt billeder af lille Stormi, og forsiden på Harper's Bazaar er endnu et skridt i den enorme eksponering som den kun 17 måneder gamle datter bliver udsat for.

Artiklen fortsætter efter billedet

Norsk SE og HØR har talt med børnepsykologen og professoren Wille-Tore Mørch, der fortæller, hvorfor det er skadeligt for kendisbørn at blive eksponeret på denne måde.

- Der er mange eksempler på, at børn af kendisser, der har været eksponeret meget offentligt, kæmper med eftervirkninger. Det kan være i form af social tilbagetrækning eller dårligt selvbillede. Mange har oplevet at blive mobbet, siger han og fortsætter:

- Der er nok af eksempler på kendisbørn, der har fået en depression som følge af forældrenes eksponering, så de skadelige effekter på dette er et kendt fænomen blandt psykologer.

Et andet argument for at Kylie Jenner og andre kendisser skal lade være med at eksponere deres børn på denne måde, er, at børnene ikke selv kan sige fra, hvis de ikke skulle have lyst til at ramme forsiden.

Kylie Jenner er selv vokset op i rampelysets skær. I Harper's Bazaar Arabia fortæller hun, hvordan det har påvirket hende.

- Helt ærligt, så husker jeg ikke den tid, hvor jeg havde et privatliv, fordi jeg startede i TV-programmet, da jeg var ni år gammel. Jeg føler bare, at jeg voksede op på TV, og fandt en måde at leve på, som var komfortabel for mig. Men selvfølgelig er der tider, hvor det føles som om, at privatlivet bliver invaderet, lyder det fra Kylie i interviewet.

Man skulle altså tro, at Kylie vidste bedre, end at eksponere sin egen datter på samme måde, som hun selv er blevet eksponeret i medierne fra barnsben.

Artiklen fortsætter efter billedet

En anden grund til at kendisforældre bør være mere påpasselige i forhold til eksponeringen af deres børn, er den fortsat stigende trussel for kidnapninger.

CNN har tidligere beskrevet, hvordan britiske prins George på et tidspunkt var hovedpersonen i en forfærdelig kidnapningsplan.

Sponsoreret indhold