Kendte7. februar 2022

Ren babylykke: Kylie Jenner har født

Vi kan officielt byde endnu et medlem velkommen til Kardashian-klanen. Kylie Jenner og Travis Scott er nemlig blevet forældre for anden gang
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvis nogen skal roses for at kunne skjule graviditeter og fødsler, så er det realitystjernen Kylie Jenner.

Da hun første gang blev gravid med lille Stormi i 2018, vidste ingen, at hun var gravid. Nu viser det sig, at hun med sin anden graviditet også har formået at skjule nyheden.

Kylie Jenner og kæresten Travis Scott er nemlig blevet forældre til en lille dreng, som kom til verden den 2. februar.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega762865_011.jpg
 Foto: MEGA

Kylie Jenner og Travis Scott har været on-off-kærester i årevis, men forældre til to vil de nu altid være. (Foto: MEGA)

"Kylie Skin"-grundlæggeren har søndag aften delt den glædelige nyhed med sine mere end 308 millioner følgere på Instagram.

I opslaget har Jenner delt et sort-hvid-billede af den lille nyfødte drengs hånd, der holdes af datteren Stormi.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2022-02-07_kl._02.09.27.png

Det er væltet ind med blomster, efter nyheden om at Kylie Jenner har født en lille dreng. (Foto: Instagram)

Kylie har også delt et lille blåt hjerte ved siden af datoen "2/2/22", hvilket på rekordtid fik overbevist fans om, at Jenner-Scott parret har fået en lille dreng. Den teori bekræfter PageSix.

Det vides dog endnu ikke, hvad den lille fyr skal hedde.

Se Kylie Jenners Instagram-opslag her:

https://imgix.seoghoer.dk/travis-kylie-baby-1.jpeg

(Foto: Instagram / Kylie Jenner)

Sponsoreret indhold