Kendte7. marts 2018

Vild video: Kvinde fanger python, som åd familiens kat

Den enorme slange har en kæmpe bule på kroppen, da den australske kvinde fanger den under huset
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-03-07_kl._08.25.34.png
 Foto: Privat

Der skal åbenbart ikke meget til at skræmme familiemoderen Brydie Maro fra Australien.

Da en familie i mandags havde en gigantisk pythonslange på besøg under deres hjem i det nordlige Queensland, tog hun sagen i egen hånd.

Brydie Maro, der arbejder som elektriker, kravlede ind under huset og hev slangen ud med de bare næver. Det viser en video, som Brydie har delt på sin Facebook-profil.

Den ubudne gæst var kravlet indunder familiens villa, efter den havde slugt deres kat.

Det er også tydeligt at se i videoen, hvor slangen har en kæmpe bule midt på kroppen.

- Det er desværre katten, lyder det i videoen.

Brydie Maro har arbejdet med vilde dyr i 15 år, og det var derfor ingen sag for hende at hive det farlige dyr ud.

Efterfølgende blev slangen, der nok ikke skal have noget at spise foreløbig, sluppet løs i et øde område.

Se videoen herunder:

Sponsoreret indhold