Kendte10. juni 2020

Kritiseret "Harry Potter"-forfatter: - Jeg overlevede seksuelle overgreb

I et langt indlæg på sin egen hjemmeside forklarer J.K. Rowling nu sine kontroversielle holdninger i kønsdebatten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.28718026.jpg
 Foto: All Over

"Dette indlæg bliver ikke let at skrive."

Sådan indleder den verdensberømte forfatter sine mange ord, der denne gang hverken handler om en ung troldmand, eller hvad der gør en kvinde til en kvinde.

Onsdag aften udgiver J. K. Rowling ord om sit eget liv.

Og det lange indlæg på den 54-årige stjerneforfatters egen hjemmeside er først og fremmest en opremsning af grunde til, at hun på det seneste har blandet sig i debatten om kønsskifte.

Her er den femte årsag, at hun i sine unge år har følt sig ganske "kønsløs". Hvilket hun uddyber med afsløringer om både seksuelle overgreb og voldelige forhold.

Hun beskriver sit første ægteskab med den portugisiske journalist Jorge Arantas som "voldeligt", og bekræfter hermed sin fortid med vold i hjemmet.

I det lange indlæg kalder Rowling sig selv for "en overlever efter seksuelle overgreb" uden dog at identificere vedkommende, der har forgrebet sig på hende i hendes 20'ere.

Den succesfulde forfatter har ad flere omgange fået massiv kritik fra skuffede fans og andre på de sociale medier efter at have erklæret sig uenig med aktivistiske transpersoner.

Senest har hun været udsat for det, som hun i sit indlag kalder for "ubarmhjertige angreb" Det skete efter Rowling skrev et tweet om, at kun kvinder kan menstruere.

Et udbrud, som Rowling ikke har i sinde at trække tilbage eller undskylde, men som andre af hendes tidligere stjerne-kollegaer har været ude og tage aftand fra.

J.K. Rowling, der også nævner, at hun er stor fortaler for bevarelse af fuld ytringsfrihed som en anden af grundene til de pågældende tweets, påstår desuden, at hun har researchet kønskifte og transeksualitet grundigt.

Her påpeger hun, at hun er bekymret for den ifølge hende høje rate af unge mennesker, der "fortryder" og siden ønsker at vende tilbage til deres oprindelige køn.

I løbet af den sidste uge har den 54-årige "Harry Potter"-skaber dristet sig til at scrolle gennem nogle af kommentarerne på Twitter.

" Jeg fortjente både at blive tævet og dræbt. "Du er Voldemort", var der en, der skrev. Tydeligvis fordi vedkommende forventer, det er det eneste sprog, jeg forstår," skriver hun.

Rowling håber, at hun med sit skriv kan få folk til at forstå, at hun er i sin gode ret til at være bekrymret for det hun kalder "konsekvenserne af trans-aktivisme".

Og så håber hun ikke, at fans og følgere har ondt af hende:

"En sidste ting, som jeg vil sige. Jeg har ikke skrevet dette med håb om, at I finder en violin frem til mig, selv ikke en lillebitte én. Jeg er ekstremt priviligeret; Jeg er en overlever, i hvert fald ikke et offer (...) Jeg har som alle andre en kompleks baggrund, der former min frygt, mine interesser og mine holdninger. Jeg glemmer aldrig den kompleksitet. Hverken når jeg skaber mine karakterer, og i særdeleshed heller aldrig, når det kommer til transpersoner."

Sponsoreret indhold