Kendte1. april 2023

Krise med kærligheden? Britney Spears smider ringen

Den amerikanske popprinsesse har smidt sin vielsesring, mens hun holder ferie med en mystisk mand
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Britney Spears har i mange år levet som umyndiggjort. Det gør hun dog ikke længere.
 Video: Aller Media

Der florerer i disse dage rygter om, at popstjernen Britney Spears har seriøse problemer med sit ægteskab.

Den 41-årige Grammy-vinder blev gift med den 29-årige i juni sidste år, men noget tyder på, at der allerede er knas med kærligheden.

Fredag kunne "Toxic"-sangerinden dele en video af sig selv i sit sædvanligt dansehumor, men denne gang i selskab med sin ven gennem mange år, Cade Hudson, som eftersigende også udfylder rollen som Britneys manager.

De to kan i videoen, som er blevet delt på Instagram, ses danse til Robin Thicke-nummeret "Blurred Lines" og Guns N' Roses-klassikkeren "Sweet Child O' Mine".

Britney danser løs med sin manager UDEN sin vielsesring.
Britney danser løs med sin manager UDEN sin vielsesring.
 Foto: Instagram

Men det er hverken dansen eller musikken, der har vundet følgernes opmærksomhed på det sociale medie.

I stedet er det, at "Crossroads"-stjernen simpelthen lader til at have droppet sin vielsesring.

Tidligere på ugen blev Britney også set uden sin ring, da hun blev fotograferet i lufthavnen i Los Angeles, inden hun rejste til Mexico for at nyde varmen.

Britneys veltrænede ægtemand, som altså ikke har fået lov til at komme med på solferie, er også blevet spottet uden sin ring. Det skete torsdag eftermiddag i Los Angeles.

Britney Spears er gift med skuespilleren og den personlige træner Sam Asghari.
Britney Spears er gift med skuespilleren og den personlige træner Sam Asghari.
 Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge kilder tæt på parret er der dog slet ikke noget at være bekymret for.

Asghari har blot smidt ringen, fordi han er i fuld gang med at indspille et nyt filmprojekt i sit ihærdige forsøg på at gå fra træner til skuespiller. Det skriver PageSix.

Britney Spears og Sam Asghari har dannet par siden 2016, hvor de mødte hinanden under indspilningerne til Britneys musikvideo til nummeret "Slumber Party".

Sponsoreret indhold