Kendte1. marts 2024

Krise med Justin Bieber? Hailey Bieber er rasende efter kryptisk udmelding fra faren Stephen Baldwin

Hailey Bieber er bestemt ikke glad for, at farmand Stephen Baldwin har bedt folk "bede" for kendisparret
Hailey Bieber er ikke glad for sin fars seneste udtalelser.
Hailey Bieber er ikke glad for sin fars seneste udtalelser.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kryptisk melding fra farmand: Skal Justin Bieber og Hailey skilles?

Foregår der noget skidt i ægteskabet mellem den 27-årige Hailey Bieber og den 30-årige Justin Bieber?

Det er fans af det amerikanske stjernepar blevet særligt nervøse for, efter Haileys far, Stephen Baldwin, torsdag sendte en noget kryptisk besked ud på de sociale medier.

Her bad han nemlig parrets mange fans og følgere om at "bede for dem".

Det satte naturligvis gang i massive spekulationer om en potentielt kommende skilsmisse.

Justin og Hailey på shoppetur i Beverly Hills i december 2023.
Justin og Hailey på shoppetur i Beverly Hills i december 2023.
 Foto: MEGA

Der gik dog ikke mange timer fra Stephen Baldwins budskab landede på de sociale medier, til Justin og Hailey blev spottet sammen på gaden, hvilket utvivlsomt har resulteret i ro i maven hos flere fans.

Ifølge TMZ er der dog én, der absolut ikke har fundet ro.

Det amerikanske sladdermedie skriver nu, at Rhodes-grundlæggeren Hailey Bieber er "rasende" på sin far for at dele bare en smule information om stjerneparrets privatliv.

Hailey Bieber er gal på sin far, Stephen Baldwin.
Hailey Bieber er gal på sin far, Stephen Baldwin.
 Foto: GP/ MEGA

En kilde kan desuden afsløre, at Baldwins kommentarer ikke bare er opstået ud af det blå, men har noget at gøre med en svær ting, som Hailey og Justin for tiden gennemgår.

Hailey og Justin Bieber blev gift på rådhuset i New York City i september 2018 kun få måneder, efter de blev forlovet i juli.

Sponsoreret indhold