Kris Jenner fanget i photoshop-brøler: Hun har jo seks tæer!

De kan mange ting i den der Jenner/Kardashian-familie, men at trylle en ekstra tå frem er alligevel usædvanligt selv for dem.
Ikke desto mindre var det præcis, hvad Kris Jenner gjorde, da hun forleden delte et spritnyt billede på Instagram.
Her havde Kardashian-moderen nemlig pludselig intet mindre end seks tæer på en den ene fod, hvilket altså som bekendt er en tå for meget.
Det er vakse følgere, der har fanget 69-årige Kris Jenner i photoshop-brøleren.
Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie er det således strømmet ind med kommentarer til Kris Jenners billede fra folk, der påpeger den pinlige fejl.
- Du har simpelthen seks tæer?, skriver en for eksempel.
- Hvad sker der for den ekstra tå?, lyder det fra en anden, mens en tredje blot konstaterer: "Flotte tæer".
Det er dog ikke alle, der er overbeviste om, at der er mere end de sædvanlige fem tæer på Kris Jenners fod.
Nogle påpeger, at det bare ser sådan ud, fordi hendes fod er lidt hævet, eller sandalen driller.
Det er ikke første gang, et medlem af den berømte familie bliver fanget i at have været lidt for ivrig med redigeringsknappen.
Det kan du læse mere om lige her.