
Khloé Kardashian i massiv modvind efter Photoshop-påstand: - Hvorfor lyver du stadig?

LÆS OGSÅ: Rob Kardashian afslører: Har ikke haft et seriøst forhold i otte år
Khloé i Wonderland? Prøv med Khloé i Delulu-land!
Den 41-årige "The Kardashians"-stjerne er landet i strid modvind for for en påstand, som hun leverer i det seneste afsnit af sin podcast "Khloé in Wonderland".
Her hævder den amerikanske realitydiva nemlig, at hun ikke længere brugere hverken Photoshop eller filtre på de billeder, som hun deler med sine svimlende 302 mio. følgere på Instagram.

Meeeen den køber følgerne ikke ind på.
"Hvorfor lyver du stadig, Khloé?" lyder det kontante spørgsmål fra en følger.
Det styrker heller ikke ligefrem Khloé Kardashians troværdighed, at videooptagelserne til hendes podcast unægteligt ser ud til at være filtreret godt til.
Ligner en tegneseriefigur
Khloé lægger ikke skjul på, at hun tidligere har været flittig med redigeringsværktøjerne – og at det især var slemt i en periode, hvor alle var "besatte af filtre".


– Jeg har virkelig været nødt til at omprogrammere min hjerne. Det er ikke sådan, jeg ser ud, og jeg vil ikke ligne en, der er lavet af plastik, forklarer hun og tilføjer:
– Når jeg ser på nogle af mine gamle billeder, synes jeg, jeg ligner en tegneseriefigur. Det er pinligt, at jeg engang troede, det var en version af mig selv.
Men kritikken hagler ned over Good American-stifteren. Kommentarsporene flyder nemlig over med sarkastiske og frustrerede reaktioner:
"I fortiden? Søde ven, det var i går," skriver en, mens en anden kalder hende "delusional".


Khloé Kardashians påstand kommer i kølvandet på flere tidligere afsløringer om billedmanipulation – blandt andet et stærkt redigeret promobillede til hendes podcast, som fans hurtigt sammenlignede med uredigerede optagelser fra tv-serien "The Kardashians".
Khloé har flere gange åbent fortalt om kosmetiske indgreb som næseoperation, Botox og diverse behandlinger – og hun tilskriver også sit ændrede udseende et drastisk vægttab på over 35 kilo.
Men Photoshop? Det kapitel mener hun altså selv, hun har lagt bag sig.
