Kendte27. oktober 2020

Kris eller Kylie? Jenner forvirrer sine fans med nyt udseende

23-årige Kylie Jenner flashede mandag et lidt mere modent look
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Æblet falder ikke langt fra stammen.

Det er tilsyneladende heller ikke tilfældet hos verdens mest berømte familie, hvor fans nu forvirres over unge Kylie, 23, ligner sin mor Kris Jenner, 64, på et prik i ny make up-lancering på sin Instagram.

I en noget yngre udgave, bevares.

Men datter Jenner bærer altså mors ikoniske korthårsfrisure samt hendes velkendte eyeliner i denne nye lille reklamefilm for Kylie Cosmetics.

https://imgix.seoghoer.dk/kylie3.png
 Foto: Instagram/Kylie Jenner

Hov, jamen er det ikke? Unge Kylie ligner sin mor Kris på en prik i den nye reklame
(Foto: Instagram/Kylie Jenner)

”Jeg var sikker på, det var Kris Jenner i starten,” skriver en af Jenners følgere, der efterhånden er nået op på fuldstændigt ubegribelige 199 millioner.

Andre erklærer sig enige, og mener bestemt, at hun ser ti år ældre ud med det korte hår.

Make up-mogulen på bare 23 flashede eksklusive guldsmykker i reklamen, hvor hun også serverer en hel masse dyreprint.

Kylies nye look kunne meget vel være en klar hyldest til moderen Kris, for det er tydeligt for enhver, der har nydt deres påfund i ”Keeping up with the Kardashians” gennem årene, at de to har et særligt bånd.

For eksempel er det vel de færreste i starten af tyverne, der har en utroligt vellignende voksfigur af sin mor siddende hjemme i stuen.

Men det har Kylie.

Forbes beskrev Kylie som verdens yngste selvskabte milliardær, da hun var bare 21 år. Langt hen ad vejen er det hendes make up-brand Kylie Cosmetics, der har lagt fundamentet for hendes imperium.

Kylie solgte den ene halvdel af forretningen i november 2019 for 600 millioner dollars.

Sponsoreret indhold