Krimidronningen Anne Grue: Kan ikke klare blod og drab

Hun er kvinden bag bogserien om detektiven Dan Sommerdahl – der nu er blevet til chefefterforsker i Helsingør i tv-serien ”Sommerdahl” på TV 2 Charlie.

Men den 62-årige krimiforfatter Anna Grue har et problem. Hun får mareridt af krimier. De virkelig blodige af slagsen, vel at mærke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I ”Sommerdahl” på TV 2 Charlie er det Peter Mygind, der spiller rollen som Dan Sommerdahl. (Foto: TV 2: Mike Kollöffel)

– Rigtig mange både udenlandske og danske krimier er jeg startet på, men så har jeg måttet give op. Selv om jeg jo sagtens kan få øje på de store litterære kvaliteter, så er de simpelthen for uhyggelige, fortæller hun til SE og HØR, før hun understreger det åbenlyse modsætningsforhold, og hun kan godt selv høre, det lyder underligt.

– Jamen jeg er en kæmpe kylling.

Arbejde med stressmelding

Da Anna Grue tog chancen og satsede på forfatterskabet, havde hun netop været igennem en stresssygemelding, og det var faktisk igen lidt af et paradoks: Hun kurerede nemlig sin stress med mere arbejde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lige efter en sygemelding med stress blev det til ekstra arbejde, da hun satsede alt på at skrive. (Foto: Dan Mariegaard)

– Det kan jo lyde mærkeligt, men jeg fik et råd om, at jeg ikke skulle udskyde min egentlige drøm, som var at skrive. Jeg ville vente, til jeg var 60, men hvorfor dog egentlig det?

Så jeg stod op klokken fire, skrev indtil klokken otte, hvor jeg så tog på job. Når jeg kom hjem om aftenen, redigerede jeg mine tekster, gik i seng, og så gjorde jeg det hele igen, siger hun.

Ny rolle

Sådan skrev Anna Grue sine to første romaner. Ligesom sin karakter i ”Den skaldede detektiv” skiftede forfatteren karriere og gik fra at være chefredaktør på en række magasiner til at undersøge mennesker og miljøer i sine egne bøger. Og det er vel også en slags detektivarbejde.

– For mig er det vigtigste i en krimi ikke beskrivelserne af lig, øjne, der er trykket ud af hovedet, eller hjernemasse, der er spredt ud over det hele, kødkroge eller torturinstrumenter. Det er hele puslespilsdelen. Den legende del. Der, hvor man har en leg med læseren, og man ved, hvordan de sidder og gætter med.

Gav sig selv mareridt

Anna Grue fortæller, at hun faktisk i sin allerførste roman ”Noget for noget” indskrev et bestialsk og voldsomt mord for at leve op til sin nye rolle.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bøgerne kan handle om forbyttede, skjulte eller hemmelige børn. Men det går aldrig ud over dem. (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg skammede mig lidt. I starten var det pinligt at kalde sig selv krimiforfatter og så alligevel være så bange for forbrydelser selv, fortæller hun og begynder at grine.

– Jeg gav jo mig selv mareridt. Så det lod jeg være med.

– Har du virkelig givet dig selv mareridt?

– Ja, på en måde. Jeg kan ikke have sådan nogle scener, hvor en kvinde sidder alene i et mørkt hus, og nogen sniger sig ind på hende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Én ting er sikker. Anna Grue kommer aldrig til at skrive om voldtægter eller børn og dyr, der lider. Det lover hun. (Foto: Dan Mariegaard)

Læser man Grues bøger, kan man af samme grund sagtens nå helt om på side 100, før alt det farlige sker. Men et par scener kan man være sikker på, man aldrig vil komme til at læse i en Anna Grue-roman.

– Voldtægter. Og dyr eller børn, der lider.

I slutningen af marts udkommer Grues nyeste roman, ”Mysteriet i Genbrugsen”, som foregår i hendes eget lokalområde, og hvor vi stifter bekendtskab med en ny selvbestaltet fritidsdetektiv: Efterlønneren Anne-Maj Mortensen.