Kendte1. marts 2021

Kræftramte Andrea Elisabeth Rudolph deler nyt foto

I sidste uge afslørede Andrea Elisabeth Rudolph, at hun er ramt af brystkræft. Nu har den forhenværende tv-vært og forretningskvinde delt et nyt billede, hvor hun er helt korthåret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/andrea_elisabeth_rudolph.jpg
 Foto: ALLER MEDIA

I sidste uge afslørede Andrea Elisabeth Rudolph på sin instagram-profil, at hun er ramt af brystkræft.

Sygdommen betyder, at den 44-årige forretningskvinde har taget orlov fra sin virksomhed Rudolph Care, og at hun nu skal modtage behandling.

I dag har den smukke tv-vært så delt et nyt billede på sin instagram-profil. Her viser hun, at hun er blevet helt korthåret i forbindelse med sin kræftbehandling.

Billedet har høstet utallige kommentarer fra følgere, der ikke er sene til at konkludere, at Andrea bærer den nye frisure særdeles smukt.

Det er omkring en måned siden, at den tidligere vært på ”Vild med dans” fandt en knude under sin ene arm.

Knuden viste sig desværre at være brystkræft, der havde spredt sig til nogle lymfer under armen.

Derfor skal den tidligere tv-vært altså nu igennem behandling.

Andrea Elisabeth Rudolph er gift med den tidligere håndboldspiller Claus Møller Jacobsen, og sammen har de sønnerne Alfred og Arthur.

Desuden har hun datteren Isolde fra et tidligere forhold, ligesom hendes mand har børnene Oskar og Alma fra et tidligere ægteskab.

Sponsoreret indhold