Kendte22. juni 2020

Komiker Patton Oswalt åbner op om sin første kones død

For fire år siden døde skuespilleren og komikeren Patton Oswalts kone, Michelle McNamara pludseligt, og sorgen var svær at komme af med, da han ikke ønskede at bringe mere smerte på parrets dengang kun syv-årige datter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega546215_008.jpg
 Foto: MEGA

Natten til den 21. april 2016 skete det utænkelige for Patton Oswalt og hans datter Alice Rigney.

For grundet en kombination af medikamenter og en ukendt hjertetilstand døde den 46-årige true crime-forfatter Michelle McNamara pludseligt, mens hun lå og sov.

Det pludselige dødsfald ændrede alt for den lille familie, der skulle finde en ny måde at komme gennem hverdagen.

- Jeg sikrede mig, at en stor del af det mørke og den sorg, jeg gennemgik, ikke var noget, som hun opdagede. Hun havde allerede mistet så meget, så jeg ønskede ikke, at hendes minder om mig skulle være om en forælder, der er i større sorg end hende, fortæller han nu i et ærligt interview med People.

- Jeg mener ikke, det er en god grobund for at vokse op, så jeg arbejdede i stedet med mig selv og sørgede for, at jeg i stedet var et symbol på styrke og glæde for hende.

Trods et forsøg på at gemme sin egen dybe sorg væk for datteren, så gør ”Kongen af Queens”-skuespilleren det også klart, at måden de to kom igennem den svære tid, var netop ved at fortælle hinanden, hvordan de havde det.

- Vi var i dyb fortvivlelse i dage og måneder, og så en nat hvor vi begge var oppe og ikke kunne sove, der kan jeg huske, at min datter pludselig sagde; ”Når din mor dør, så vil alt hvad du gør være et minde om hende. Du er et minde om hende. Du er hendes minde”, fortæller han.

I dag føler både datteren og Patton, at de sammen er kommet igennem mørket, fortæller han til mediet.

Siden det tragiske dødsfald har den 51-årige ”Kongen af Queens”-skuespiller Patton Oswalt fundet kærligheden på ny og giftet sig på ny med den 50-årige skuespiller Meredith Salenger.

https://imgix.seoghoer.dk/mega235022_003.jpg
 Foto: MEGA

Patton Oswalt med sin nye kone, Meredith Salenger og datteren Alice på nu 11 år. Foto: MEGA

Også datteren Alice har det godt med den nye kvinde i familien, som hun både ser ”The Office” sammen med, svømmer med og laver kreative projekter.

Sponsoreret indhold