Købte lejlighed til datteren: Nu høster Andreas Bo frugterne af sin investering

LÆS OGSÅ: Andreas Bo kom hjem til kaos: Vælter i ubetalte regninger
Det Københavnske boligmarked har om og om igen vist sig at være et godt sted at sætte sine penge, hvis man vil have dem til at yngle.
Det er lige netop det, der er sket for komiker Andreas Bo.
I 2016 købte han en toværelses lejlighed på Østerbro, hvor hans datter Emma kunne bo, mens hun studerede.
Dengang betalte han den nette sum af 2,2 mio. kr.
Nu er datteren fløjet fra Østerbro-reden, og det er lykkedes ham at sælge lejligheden.

Gevinsten er i den grad til at få øje på.
Et opslag i Tinglysningen viser således, at den skaldelde komiker har indkasseret 4,2 mio. kr. for Østerbro-perlen, og han kan dermed stikke en gevinst på to mio. kr. i lommen.
En astronomisk sum, når man tænker på, at 4.sals-lejligheden ikke er større end 46 kvadratmeter.
Da SE og HØR i sidste måned mødte Andreas Bo og Fru Katrine til premieren på "Sønnike" lagde han ikke skjul på, at han var vild efter at få solgt lejligheden.
Komikeren fortalte, at han kunne se frem til en dejlig ferie, når boligen var afhændet.
En ferie, hvor der også skal holdes stor fødselsdag for konen Katrine med telt og liveband i haven, lød det.