KendteI går

Andreas Bo kom hjem til kaos: Vælter i ubetalte regninger

Komikeren har været et lille halvt år på farten og har derfor overset et par regninger
Andreas Bo og konen Katrine Wadil til premiere på filmen "Sønnike". 
Andreas Bo og konen Katrine Wadil til premiere på filmen "Sønnike".
 Foto: Lars H. Laursen

Det er hårdt at være på turné.

Sådan lyder i hvert fald på Andreas Bo, der i fire måneder har lagt land og rige ned med sit onemanshow "Hår".

Men det kommer også en regning, der skal betales.

Altså både en mental og psykisk regning, men tilsyneladende også fysiske regninger.

- I fire måneder har jeg enten stået på en scene, siddet i en bil eller sovet, så da jeg kom hjem, opdagede jeg nogle åndsvage to måneder gamle regninger i e-Boks, jeg ikke havde set, fortæller han på den røde løber til gallapremieren på filmen "Sønnike".

- Så nu bruger jeg min tid på at snakke med min revisor, min bankmand og min anden revisor for at få samlet op på alt det, jeg har liggende bag mig. Det går heldigvis rigtig fint.

Andreas Bo har meget at takke sin mor for.
Andreas Bo har brugt det meste af året på at være på turné.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Der var dog lige en kort stund, hvor den folkekære komiker frygtede for både vand, varme og tv-signal.

- Det er det kapløb, vi er oppe imod, griner han og slår fast, at så slemt nåede det trods alt aldrig at blive.

Men rykkerne slap han ikke for.

- Min økonomi er sådan set sund og rask, men jeg har fået ryddet op, siger han og tilføjer, at der også i løbet af sommeren venter et oprydningsarbejde.

Det er til gengæld ikke med regninger, men med boliger, hvor han har i hvert fald én lejlighed, han gerne vil have solgt.

Når det så er sket, så skal han og familien nyde lidt ferie.

En ferie, hvor der også skal holdes stor fødselsdag for konen Katrine med telt og liveband i haven, lyder det.

Sponsoreret indhold