Kendte5 timer siden

Køb deres brugte tøj: Medina og Michala Kjær sælger ud for en formue

Kendiskvinderne sælger brugt og ubrugt tøj fra deres garderober. Du skal dog have den store pung fremme, hvis du skal købe det hele
Medina var tidligere i år inviteret til bal på slottet.
Medina var tidligere i år inviteret til bal på slottet.
 Foto: Jesper Sunesen

Hvis du drømmer om at eje et par Gucci-sandaler, Medina har haft fødder i et par gange, eller en brugt bluse fra Michala Kjærs garderobe, så har du nu chancen.

Begge danske kendiskvinder har nemlig sat en lang række af deres ejendele til salg via hjemmesiden Fashionistas, der beskriver sig selv som en "luxury designer outlet".

SE og HØR har gennemgået udvalget fra deres klædeskabe, og selvom der er ting, som bestemt er til at købe for alle, så er der også mærkevarer i de dyre klasser.

Blandt andet kan man erhverve sig en Birger Christensen-minkpels til lige knap 20.000 kroner eller flere par næsten ubrugte Balenciaga-sneakers for knap 3900 kroner fra Medinas garderobe, mens Michala Kjær sælger en Chanel-frakke i cashmere til 29.995 kroner.

- Jeg får ikke alt mit tøj gratis. Jeg køber meget selv og har altid brugt mange penge på tøj. Det er bare min lille hobby. Når jeg ikke bruger det mere, giver jeg det væk til veninder, eller sælger det videre, sagde Medina i 2013 til Elle.

Det sælger Medina

Herunder kan du se et udsnit af de varer, som Medina sælger:

- Birger Christensen lang mink pels, 19.995 kroner

- Marc Jacobs pels i rød, 12.995 kroner.

- Versace lilla kjole, 7995 kroner

- Loewe jeans med logo på ben, 5995 kroner

- H&M ammetop, 45 kroner

- H&M BH med fyld, 95 kroner

- Cozy by JZ kort top, 95 kroner

- Asos beige solbriller, 95 kroner

En gennemgang af varerne foretaget af SE og HØR viser, at der i skrivende stund er Medina-ejede produkter for 393.960 kroner til salg, mens Michala Kjær har varer for 282.780 kroner på hjemmesiden.

- Du skal derfor være opmærksom på, at langt det meste derfor er brugt, men at du også kan være heldig at finde helt nye varer iblandt, fremgår det på salgssiden.

Michala Kjær er datter af Janni Spies, som hun her ses med i 2023.
Michala Kjær er datter af Janni Spies, som hun her ses med i 2023.
 Foto: Hanne Juul

Bag webshoppen står Roxana Wegener, som Medina sidste år åbnede en café i Hørsholm sammen med.

- Der vil være jordforbindelse sensorer i gulvtæpperne, så ens krop kan komme i allignment med sig selv igen, forklarede Medina, der erkender, at der nok vil være læsere, som tænker, at det her er noget "heksehalløj" eller "hippiepis", dengang til Elle.

Det er ikke første gang, Medina sælger ud af sit tøj for Fashionistas. Tilbage i 2014 beskrev flere medier - heriblandt Ekstra Bladet - et lagersalg fra sangerens garderobe, ligesom folk som Caroline Fleming og Caroline Schaumburg-Müller også har solgt ud fra klædeskabet. B.T. har også tidligere beskrevet, at Michala Kjær har gjort brug af selskabet til at sælge tøj.

Michala Kjær er datter af rigmanden Christian Kjær og Janni Spies. Hun er gift med den tidligere realitykendis Patrick Brylov, som hun har et barn med.

Det sælger Michala Kjær

Herunder kan du se et udsnit af de varer, som Michala Kjær sælger:

- Chanel frakke i cashmere, 29.995 kroner

- Avirex læderjakke med nitter, 5995 kroner

- Miu Miu bordeaux rulam, 3995 kroner

- Gladys Tamez Millinery stråhat, 1795 kroner

- Zara grå top, 75 kroner

- Topshop blonde body, 95 kroner

- Michala-halskæde i oxyderet sølv, 145 kroner

Sponsoreret indhold