Kobe Bryants dødsulykke: Nu indgår enken forlig med helikopterselskab

Vanessa Bryant, Kobe Bryants enke, har tirsdag indgået et forlig med det helikopterfirma, der stod bag flyvningen på den skæbnesvangre dag, hvor dødsulykken skete.

Det var den 26. januar 2020, at den 41-årige basketballstjerne sammen med sin 13-årige datter, Gianna. og syv andre inklusive piloten styrtede i døden, da helikopteren ramte en skydækket bakkeside.

En måned efter tragedien, der skete i Californien, lagde 39-årige Vanessa Bryant sag af an mod selskaberne Island Express Holding og Island Express Helicopters, og nu er der altså sat et punktum i sagen. Det skriver CNN.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vanessa og Kobe Bryant sammen. (Foto: MEGA)

I søgsmålet lød anklagen, at helikopterfirmaet og piloten ikke overholdt sikkerhedsprocedurerne.

"Sagsøgte Island Express Helicopters tillod, anviste og/eller tillod med fuld vished om, at den nævnte helikopter fløj under usikre vejrforhold", lød det i søgsmålet.

Hun lagde sag an samme dag, som der blev afholdt mindehøjtidelighed for hendes ægtemand og datter.

Fortrolige vilkår

To måneder efter, at Vanessa Bryant lagde sag an for at holde firmaerne ansvarlige, gik flere af øvrige familier til de omkomne med, fordi de mente, at selskaberne havde handlet uagtsomt og ulovligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kobe Bryant, 41, og datteren Gianna, 13, mistede begge livet i den frygtelige ulykke. (Foto: MEGA)

"Klagere og sagsøgte rapporterer i fællesskab, at de er enige om at bilægge deres krav," lyder det i forliget.

Vilkårene for forliget er dog fortrolige - og er dermed ikke offentligt kendt - og kræver retsgodkendelse.

De øvrige syv omkomne var 13-årige Payton Chester, 45-årige Sarah Chester, 14-årige Alyssa Altobelli, 46-årige Keri Altobelli, 56-årige John Altobelli, 38-årige Christina Mauser, og piloten Ara Zobayan på 50 år.

Familierne Chester, Altobelli og Mauser er blevet identificeret som parter i tirsdagens forlig.

Ifølge CNN ønsker Vanessa Bryants advokat ikke at kommentere sagen.

Tidligere på året blev det slået fast i en rapport, at det var piloten skyld, at ulykken skete.

Han havde forbud mod at flyve i skydække og tåge, men valgte alligevel at gøre det.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close