Kendte24. februar 2020

Kobe Bryants enke sagsøger helikopterfirma

Kobe Bryants enke, Vanessa Bryant, vil nu holde helikopterfirma ansvarlig for hendes ægtemands død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-02-24_kl._19.59.06.png
 Foto: MEGA

Den 26. januar fløj basketballstjernen Kobe Bryant, hans 13-årige datter og syv andre i døden, da helikopteren, de var passagerer i, styrtede ned.

Nu sagsøger Kobe Bryants enke, Vanessa Bryant, helikopterfirmaet, der stod bar flyvningen på den skæbnesvangre dag. Det skriver Los Angeles Times.

I søgsmålet lyder anklagen mod Island Express Helicopters og Island Express Holding Corp., at helikopterfirmaet og piloten, der også omkom ved styrtet, ikke har overholdt sine sikkerhedsprocedurer.

- Sagsøgte Island Express Helicopters tillod, anviste og/eller tillod med fuld vished om, at den nævnte helikopter fløj under usikre vejrforhold, lyder det i søgsmålet.

Det fremgår ikke, hvilken form for kompensation Vanessa Bryant kræver af helikopterfirmaet.

En talsperson fra Los Angeles Police Department bekræftede samme dag som styrtet, at man som følge af dårligt vejr havde holdt alle dets Air Support Division-fly på jorden. Der var således en tyk tåge over området.

- Vejrsituationen imødekom ikke vores minimumkrav for flyvning, udtalte Josh Rubenstein fra Los Angeles Police Department.

Sponsoreret indhold