Kendte27. januar 2020

Kobe Bryant hyldet til Grammys

Den amerikanske prisfest var præget af basketballstjernens tragiske dødsfald
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10532344q.jpg
 Foto: MEGA

I nat blev Grammys uddelt i Los Angeles, og festlighederne skete i kølvandet på nyheden om, at basketballspilleren Kobe Bryant var død i et helikopterstyrt.

Derfor hyldede stjernerne da også sportsstjernen, da musikbranchens største pris skulle uddeles.

Ifølge CNN indledte aftenens vært, 39-årige Alicia Keys, showet med ordene:

- Vi føler alle en stor sorg lige nu.

- Tidligere i dag mistede Los Angeles, Amerika og hele verden en helt. Vi står bogstaveligt talt med hjerterne knust i det hus, som Kobe Bryant byggede, sagde hun og henviste til, at prisuddelingen blev afholdt i Staples Center i Los Angeles, hvor Kobe Bryants tidligere hold Los Angeles Lakers har hjemmebane.

Derefter sang hun en rørende version af "It's So Hard to Say Goodbye to Yesterday" sammen med gruppen Boys II Men.

Også sangeren Lizzo dedikerede sin optræden, der åbnede showet, til den afdøde basketspiller.

- I aften er for Kobe, sagde hun fra scenen.

DJ KHaled og John Legend optrådte også med hittet "Higher" som en hyldest til både den afdøde rapper Nipsey Hustle og Kobe Bryant.

Kobe Bryants to spillertrøjer blev også fremhævet hele aftenen, hvor de hang i spotlyset.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_10532344n.jpg
 Foto: MEGA

Kobe Bryant var spiller for Los Angeles Lakers i over 20 år. Foto: MEGA

I galleriet kan du se stjernerne på den røde løber til Grammys 2020:

Kjoler til Grammys 2020

Sponsoreret indhold