Kendte26. januar 2020

Kobe Bryant er død: Dræbt i helikopterstyrt

Basketball-stjernen Kobe Bryant er død. Ifølge flere amerikanske medier skulle han være blevet dræbt i et helikopterstyrt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megar66024_1.jpg
 Foto: MEGA

Flere amerikanske medier skriver, at den store basketball-stjerne Kobe Bryant er afgået ved døden.

Sportsikonet skulle angiveligt være blevet dræbt i et helikopterstyrt i byen Calabasas i Los Angeles.

Kobe Bryant var en ud af fem personer i helikopteren. Alle fem personer er afgået ved døden.

Helikopterstyrtet bliver lige nu undersøgt af myndighederne. Kobe Bryant blev 41 år.

På de sociale medier vælter det allerede nu ind med hilsner til den afdøde stjerne og hans efterladte.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-01-26_kl._21.16.46.png
 Foto: MEGA

Kobe Bryant var en af de største og bedste basketball-spillere nogensinde (Foto: MEGA)

Ifølge det amerikanske medie E! vides det endnu ikke, hvem der fløj helikopteren, eller hvor den havde kurs mod.

Styrtet skete i byen Calabasas i Los Angeles, og helikopteren skulle være fløjet ind i en bjergside.

Redningsfolk kom hurtigt til ulykkesstedet, men her var der ingen af de fem personers liv, der stod til at redde.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-01-26_kl._21.23.30.png
 Foto: MEGA

Kobe Bryan efterlader sig konen Vanessa Laine (Foto: MEGA)

Foruden sin hustru Vanessa Laine efterlader afdøde Kobe Bryant sig også fire døtre.

Natalia, Gianna, Bianka og Capri skal nu alle vokse op uden deres far ved sin side.

Sponsoreret indhold