Kendte25. november 2017

Vi er SÅ klar til VM: Klaphatten genopstår!

De danske fodbolddrenge kan se frem til masser af opbakning fra de danske rooligans, når de kaster sig over VM-kampene i Rusland til sommer. Den legendariske klaphat gennemstår nemlig – og den kommer til at ligne den, der nærmest blev allemandseje tilbage i 1980’erne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ritzau_57608_0.jpg
 Foto: Polfoto

Når de danske rooligans til sommer rejser til Rusland for at heppe på de danske fodbolddrenge, skal de gøre plads til én vigtig ting i kufferten:

Den legendariske klaphat gennemstår nemlig!

Den finurlige og fantastiske rød-hvide hat med hænder, der klapper, er nemlig godt i gang med at blive relanceret. Det fortæller de to hattemagere, Allan Olesen og Sebastian Svärd, ifølge TV 2 til Frederiksborg Amts Avis.

I et kælderlokale har de to tidligere fodboldprofiler valgt at bringe den gode, gamle fodboldstemning fra 1980’erne til live igen – og her kom klaphatten altså hurtigt på tale.

- Vi laver præcis den samme hat. Alt vil være det samme som i 1980´erne. Vi vil gerne genskabe roliganhatten og være med til at genskabe den fantastiske roliganstemning fra dengang, siger Allan Olesen ifølge TV 2.

Den nye hat bliver til i samarbejde med skaberen af den originale roliganhat, Peter Wendelboe.

Peter Wendelboe skabte tilbage i 1980erne klaphatten - og mange andre morsomme hatte med snoretræk. Men ikke som fodboldhatte. Peter Wendelboe er ikke sportsinteresseret og har aldrig selv set en fodboldkamp.

Han fremstillede hattene i mange farver. Det var publikum, der indførte den rød-hvide udgave på fodboldarenaerne.

Allan Olesen og Sebastian Svärd håber, at de vil kunne skabe et samarbejde med DBU, så den nye klaphat for alvor bliver allemandseje under VM.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ritzau_57608_0.jpg
 Foto: Polfoto

Klaphatten var nærmest allemandseje, da Danmark vandt EM over Tyskland i 1992. Foto: Polfoto

Det er femte gang i historien, at det danske herrelandshold klar til VM. De hentede en sensationel og fantastisk udebanesejr i Dublin forrige uge.

Her viste de danske drenge – og særligt Christian Eriksen – storspil og vandt 5-1 over Irland, hvilket også blev dobbeltopgørets samlede resultat.

Bagefter var stemningen, stoltheden og sejrsrusen naturligvis ikke til at tage fejl af, da de danske helte fejrede sejren i omklædningsrummet under Aviva Stadium i Dublin.

Her skrålede landsholdsdrengene med på slagsange og drak champagne, som du kan se i denne video, som Dansk Boldspil-Union lagde på sin Twitter-profil efter sejren.

- Hvem var det, der vandt i dag! Det var dem fra Danmark af! Hey, hey, hey! Store patter!, lød det blandt andet fra de jublende spillere.

Kampen startede ellers ikke i dansk favør, da Irland bragte sig foran efter blot seks minutters spil.

De danske drenge kom dog hurtigt tilbage på sporet og endte med at vinde sensationelt 5-1. Christian Eriksen var i topform og scorede hattrick, mens også Andreas Christensen og Nicklas Bendtner kom på måltavlen.

Næste sommer venter VM altså for fem gang i dansk fodboldhistorie.

Senest det danske landshold var med til VM, var i 2010, hvor de røg ud i gruppespillet.

Sponsoreret indhold