Kendte1. februar 2023

Kira Eggers om Christopher og abegate: Jeg bliver så ked af det

Dyreforkæmperen og tidligere nøgenmodel Kira Eggers mener ikke, at popsangeren har handlet korrekt, da han lagde feriebilleder med en abe op
Kira Eggers er ikke ligefrem imponeret over Christophers instagramprofil for tiden. 
Kira Eggers er ikke ligefrem imponeret over Christophers instagramprofil for tiden.
 Foto: Mikael Rieck og Jesper Sunesen

Den krølhårede sanger Christopher og konen Cecilie er kommet ind i noget af et stormvejr, efter de viste feriefotos fra sin fødselsdag.

For en video med en dansende abe og to kobraslanger, der kommer op af en hat, blev for meget for hans mange følgere, der anklagede ham for dyrplageri i kommentarfeltet.

Læs også: Christopher i modvind: Beskyldt for dyreplageri

Læs også: Efter shitstorm: Nu reagerer Christopher

Popprinsen fjernede i fuldstændig tavshed den video og det billede, der fik kriti i opslaget, men det er ikke nok for hans følgere, der stadig er utilfredse.

Christophers mere end 600.000 følgere sendte ikke mange likes efter hans sidste opslag på instagram - der efterfølgende er redigeret. 
Christophers mere end 600.000 følgere sendte ikke mange likes efter hans sidste opslag på instagram - der efterfølgende er redigeret.
 Foto: Mikael Rieck

Lænket i nosserne

Derudover har World Animal Protections har været ude og ytre deres utilfredshed, og nu tager Kira Eggers også bladet fra munden.

Læs også: Dyrevelfærdsorganisation raser: Christopher burde vide bedre

– Jeg troede virkelig, at folk efterhånden vidste, at man ikke skal støtte den industri, men når Christopher viser sådan nogle billeder af stakkels mishandlede dyr, virker det som om, han anerkender det som om okay at støtte det, fortæller hun til SE og HØR og fortsætter:

– Det lyder jo sødt og skønt det hele at klappe aber og tigre, men bagsiden er jo, at det er aber, der bliver stjålet fra deres forældre, tigrene bliver bedøvet og lænket i deres nosser, alt sammen for at vi kan få taget et skide billede, og det er fuldstændig uacceptabelt.

Andre shitstorme

Hun nævner også, hun kan have svært ved at forstå, hvordan han kan finde på at lægge det op. Hun mener, de burde have lært noget, efter konen Cecilie kom i en shitstorm i 2017, da hun postede billede, hvor hun sad på en elefant.

Kira Eggers har viet en stor del af sit liv til at være fortaler for dyrene.
Kira Eggers har viet en stor del af sit liv til at være fortaler for dyrene.
 Foto: Dan Mariegaard

– Jeg ville tænke, det er åbenlyst for dem ikke at poste det, hvis de nu lagde to og to sammen. Det er ikke svært at forstå, at man ikke skal ride på elefanter, klappe aber og tigre, kysse delfiner eller se på dansende bjørne, for vi ved bare, at de ikke har det godt.

Det gør dog dyreforkæmperen glad, at Christopher har slettet billederne med dyrene, men hun mener godt, han kunne have gjort mere.

Slet det

– Jeg tror, det er typisk Christopher. Han virker meget konfliktsky, og så er det nemmere at lege struds. Men at han har slettet dem, da han opdagede, folk ikke synes, det er så god en idé er da bedre end ingenting. Men han burde have italesat, at han var blevet klogere, fortæller hun.

Og som en sidste ting har Kira Eggers også en opfordring til alle dem, der har feriebilleder, hvor de klapper eksotiske dyr:

– Slet det omgående, så du ikke signalerer, at det er okay. Dyrenes tarv bliver ikke tilgodeset, og det er de stakkels dyrs hverdag at underholde turister, og når dyrene dør, mens de “arbejder”, så finder de bare nogle nye, og så bliver det ved for evigt.

Sponsoreret indhold