Kendte31. januar 2023

Christopher i modvind: Beskyldt for at støtte dyremishandling

Christopher har fødselsdag, og hvad der skulle have været en hyggelig update om sin dag, tog en lidt helt anden, stormfuld drejning
Sangeren Christopher ville bare fortælle om sin fødselsdag. Så havnede han i en shitstorm.
Sangeren Christopher ville bare fortælle om sin fødselsdag. Så havnede han i en shitstorm.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er så let at komme galt afsted. Det er så let at dumme sig, synger Thomas Helmig så ganske rigtigt i ”Det’ mig der står herude og banker på”.

Selv om teksten dateres tilbage til 1988, så holder budskabet stadig. Det må Christopher sande.

Den danske popprins er nemlig havnet i lidt af et stormvejr, siden han tidligere i dag indviede sine små 630.000 følgere i, hvordan han har tilbragt sin fødselsdag.

- Jeg føler mig så heldig over at fejre min fødselsdag lige her med de her to aber. Skål for endnu et år med mere kærlighed, mere liv, flere grin, mere musik, mere mad, flere venner og mere familie. En uge mere, så er det hjemad, skriver han til en rulle billeder af dagens strabadser.

Fødselaren, hans hustru Cillemouse og deres datter Noelle ferierer for øjeblikket i Sri Lanka, og i dag været på tur, et smut på stranden og så har de kigget på aber.

Og det er sidstnævnte, der er problemet. For i en video ser man en lokal fyr spille et fløjtelignende instrument for to kobraslanger i hver en kurv, mens en abe, der er lænket til fløjtespilleren, farer rundt omkring.

På billedet lige efter toner Christopher frem på en selfie, han har taget med en abe.

Og det har fået massevis af følgere til at fare til tasterne.

- Stakkels abe, der er lænket fast til en mand med to slanger. Den er tydeligvis stresset og bange (forståeligt). Enormt ærgerligt, at du promoverer det på din store platform. Mit dyrehjerte græder over den video og det billede, skriver en, mens flere andre stemmer i.

- Stakkels abe. Den ser helt stresset ud. Stort tillykke med fødselsdagen.

En tredje følger bringer en advarsel:

- Har aldrig fattet det slangeræs. Og pas nu på, at alle de kloge ikke snart kommer med, at hjælper til med at være dyreplager, fordi du står med en abe, lyder det, men det er med al tydelighed alt for sent, for de kritiske røster fortsætter dernedad.

- Øv, mand. Stakkels dyr.

- Ej, du har da forhåbentligt ikke betalt for at få taget billede med en mishandlet abe, lyder det blandt andet.

Der er ikke noget som dyrevelfærd, der kan få danskerne til tasterne. Det ved Christophers hustru om nogen. For i 2017 havnede Cecilie Haugaard selv i en shitstorm, efter hun delte et billede af sig selv på ryggen af en elefant. Også taget i Sri Lanka.

- Mange af jer har en holdning til billedet. Det forstår jeg godt, for mange elefanter i Sri Lanka lever under kummerlige forhold, og det er selvfølgelig ikke i orden. Men jeg vil gerne fortælle jer historien bag billedet, indledte hun sit modsvar på den massive kritik.

Billedet blev taget på et shoot i Sri Lanka i 2015, forklarede hun videre. Shootet foregik hos en dyrevelfærdsorganisation ved navn Millenium Elephant Foundation - en velgørende organisation, som i følge Cillemouse arbejder for at forbedre leveforholdene for elefanter, der lever i fangeskab.

- Da vi var der, boede der 9 elefanter i reservatet. Og det var en af dem, jeg sad på. Det var en varm dag, så vi havde ti minutter til at få billedet taget inden elefanten skulle ind i skyggen igen i halvanden time og have noget at spise og drikke. Det brand, vi skød for Cost & co., har som formål at skabe flere arbejdspladser i Sri Lanka og bidrage til at bekæmpe fattigdommen i landet. Det er blandt andet på grund af fattigdom og uvidenhed, at elefanter holdes i fangeskab og mishandles.

Sponsoreret indhold