Kendte13. februar 2020

Kim Kardashian viser vanvittigt legerum frem

Realitystjernen viser sine børns gigantiske legerum frem, og Kim og Kanyes fire poder mangler ikke noget - tværtimod
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_9904703f.jpg
 Foto: MEGA

Leo's Legeland kan godt pakke sammen: Kim Kardashian viser sine fire børns legerum frem, og det er så stort og veludstyret, at det får Fætter BR til at ligne en jordbærbod.

Det er på sin Instagram story, at fru West viser det gigantiske legerum frem. Kim Kardashian fortæller, at hun, efter at have vist sit hjem frem i Architectural Digest, har fået hug for at bo alt for minimalistisk og hvidt.

Derfor vil hun gerne vise sine fire børns legerum fra, for her er en masse farver og mylder.

Realitystjernen, der er mor til North på seks, Saint på fire, Chicago på to og Psalm på otte måneder, viser og fortæller, at børnene både har en scene med instrumenter og mikrofoner, et "lektiehjørne", og lille baby Psalm har også sit eget hjørne fyldt med alskens babylegetøj.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/kim-k-1.jpg
 Foto: Instagram story / kimkardashian

West-familiens legerum er imponerende. Foto: Instagram story / kimkardashian

Moren til fire viser blandt andet, at børnenes Duplo-klodser er sorteret efter farve, desuden er der et seperat rum fyldt med farveblyanter, modellervoks og udklædningstøj.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/kim-k-2.jpg
 Foto: Instagram story / kimkardashian

West-børnene går ikke ned på hverken tegneudstyr eller udklædningstøj. Foto: Instagram story / kimkardashian

Selfiedronningen har tidligere fortalt, at det kræver minutiøs planlægning at have fire børn:

- Hele dagen er meget kaotisk, men jeg er meget "micromanage". Så jeg står op kl. 5:40, er i træningslokalet klokken seks, færdig klokken syv. Børnene vågner, jeg får dem op 7:05, morgenmad klokken 7:30 og ud af døren inden 7:55.

Sponsoreret indhold