Kendte6. februar 2020

Chicago West faldt ud af højstol og skulle syes

Moderen til fire afslører, at hendes yngste datter nu har et stort ar på den ene kind
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega516863_017.jpg
 Foto: MEGA

Med fire børn har Kim Kardashian, 39, rigeligt at se til, og nu erkender realitystjernen, at det ikke er altid, hun har styr på sine poder.

- Den anden dag faldt min datter Chicago ud af sin højstol, og hele ansigtet blev forslået. Hun skulle syes, afslører fru West i det amerikanske tv-program "Good Morning America".

Med tre andre børn at se til, blev det lidt kaotisk at komme afsted på skadestuen, fortæller realitystjernen:

- Vi blev nødt til at finde ud af det. Sådan noget sker... og man bliver bare nødt til at følge med strømmen.

Kim Kardashian forsikrer dog, at Chicago ikke kom alvorligt til skade:

- Hun har et stort ar på kinden, men hun er okay.

Selfiedronningen fortæller også, hvordan hun kører en stram morgenrutine, når hun nu har fire børn, North på seks, Saint på fire, Chicago på to og Psalm på otte måneder:

- Hele dagen er meget kaotisk, men jeg er meget "micromanage". Så jeg står op kl. 5:40, er i træningslokalet klokken seks, færdig klokken syv. Børnene vågner, jeg får dem op 7:05, morgenmad klokken 7:30 og ud af døren inden 7:55.

Sponsoreret indhold