Kendte21. april 2023

Kim Kardashian vækker opsigt i dansk design

Realitydronningen Kim Kardashian er vild med aarhusiansk regntøjsmærke
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
The Kardashians | Sæson 3 | Trailer | Disney+ | 2023
 Video: Disney+

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian afslører skuespillerjob i hitserien "American Horror Story"

Det kan godt være, at det der med, at Kim Kardashian havde købt sig et hus i Kartoffelrækkerne i København var ren og skær ønsketænkning, men den amerikanske realitydronnings forbindelse til Danmark er alligevel en realitet.

Skims-grundlæggeren har nemlig været en tur i Japan, og her har den 42-årige Kimmy K slæbt dansk design med i kufferten.

Der er tale om en lang, blå fleecejakke fra det aarhusianske regntøjsbrand Rains, som "The Kardashians"-stjernen har delt på sin Instagram-profil, hvor mere end 353 millioner følger med.

- Togture til bambusskoven i Kyoto, skriver Kim Kardashian til opslaget, hvor hun poserer sammen med sønnerne Psalm og Saint samt veninde og pr-agent Tracy Romulus.

Det er da heller ikke gået den danske virksomhed Rains' næse forbi, at den labre realitystjerne har iklædt sig en jakke fra deres AW23-kollektion.

Og selvom Kim Kardashians uendeligt lange kommentarspor ikke består af mange kommentarer om den danske jakke, så er der til gengæld i Rains' kommentarspor overvældende mange negative svar.

- Hvordan er det her positivt for det højt elskede Rains-brand?, lyder det blandt andet fra en Rains-følger.

- Nå, men nu vil jeg ikke have jeres brand på længere, tak, skriver en anden.

Kim Kardashian har set sig varm på det danske tøjmærke Rains.
Kim Kardashian har set sig varm på det danske tøjmærke Rains.
 Foto: MEGA

Det hænder med jævne mellemrum, at Kardashian-klanen spottes i danske designs eller med dansk kunst på væggene.

Khloé Kardashian er eksempelvis glad for det danske tøjbrand By Malene Birger, mens Kris Jenner svømmer i Flora Danica-porcelæn i sit imponerende hjem.

Sponsoreret indhold