Kendte29. marts 2023

Fans er helt sikre: Her faker Kim Kardashian paparazzibilleder

Godt ser hun ud, men fans er overbeviste om, at "The Kardashian"-stjernen har snydt med de nyeste billeder
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kardashian-familien er snart tilbage med en tredje sæson af hitserien "The Kardashians".
 Video: Disney+

LÆS OGSÅ: Skal hun være den næste Kim Kardashian?

Realitydronningen Kim Kardashian har altid gang i et spændende forretningsprojekt, men hun sørger naturligvis for at pleje de forretninger, der i forvejen sikrer hendes milliardærstatus.

Senest er den 42-årige "The Kardashians"-stjerne blevet spottet på stranden i Malibu i Californien, hvor hun var i fuld gang med at få taget nye billeder til en reklame for sine populære Skims-kollektioner.

I en lyserød bikini viste Kimmy K sine imponerende fordele og kurver frem, og paparazzibillederne slår endnu en gang fast, at hun står knivskarpt - også uden nogen form for redigering.

Men tøv lige en kende! For nogle gange er det simpelthen for godt til at være sandt. Det er flere brugere på Reddit i dette tilfælde overbeviste om.

Kim Kardashian fotograferet i Malibu af paparazifotografer. Fans er dog ikke helt sikre på, at det er så tilfældigt, som det ser ud.
Kim Kardashian fotograferet i Malibu af paparazifotografer. Fans er dog ikke helt sikre på, at det er så tilfældigt, som det ser ud.
 Foto: Ritzau Scanpix

- De er 100 % bevidst lavet til at se tilfældige ud. Det er ikke sådan hendes mave eller røv ser ud, lad os være ærlige, lyder dommen fra en Reddit-bruger.

- De her (billeder) er opstillet og redigeret. Please lad være med at fortælle mig, at du falder for det her. Vi har set hendes røv uredigeret, skriver en anden.

Der er dog også internetkrigere, som mener, at den altså er god nok, og at realityskønheden simpelthen bare ser sådan ud.

- Måske er jeg naiv, men de her billeder ligner ægte, ikke-iscenesatte paparazzibilleder, skriver en tredje, mens flere skriver, at det klæder Kim Kardashian med det "naturlige look".

Fans er sikre på, at Kim Kardashian har faket sine seneste paparazzibilleder. Her fotograferet til en fodboldkamp i sidste uge.
Fans er sikre på, at Kim Kardashian har faket sine seneste paparazzibilleder. Her fotograferet til en fodboldkamp i sidste uge.
 Foto: Ritzau Scanpix

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at fans anklager den populære Kardashian-klan for at have været en anelse for kreative med deres billeder.

En photoshop-anklage lander jævnligt i alle Kardashian-Jenner-damernes kommentarspor på Instagram, mens den 25-årige Kylie Jenner også for nyligt er blevet mistænkt for at have en særlig aftale med paparazzifotograferne.

Ingen medlemmer af realityfamilien har nogensinde kommenteret på, om de har en paparazziaftale i hus.

Kim Kardashian har dog tidligere indrømmet, at hun til tider har fået lov til at udvælge, hvilke paparazzibilleder, der bliver publiceret.

Tirsdag kom det frem, at Khloé, Kim, Kourtney, Kendall og Kylie snart vender tilbage med en spritny og dramatisk sæson af realityserien "The Kardashians".

Tredje sæson af "The Kardashians" har premiere den 25. maj på Disney+.

Se traileren til "The Kardashians" sæson tre øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold