Kim Kardashian hyldet: Sender særlig hilsen til Kanye

Kim Kardashian er kendt for mange ting, men måske især for sin evne til at klæde sig på en måde, der er ud over det sædvanlige. 

Det blev den 41-årige "Keeping Up With the Kardashians"-stjerne hyldet for til dette års People's Choice Awards, der blev afholdt tirsdag aften i Santa Monica i Californien. 

Realitydronningen modtog nemlig prisen for "Årets modeikon". En pris, der blev overrakt af skuespillerinden Tracee Ellis Ross.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Sådan så Kim Kardashian ud, da hun deltog i årets People's Choice Awards (Foto: MEGA) 

Skims-grundlæggeren gik på scenen i et ultratight catsuit med briller, der fik hende til at ligne Batmans lækre kone, og da hun gik i gang med at takke de mennesker, der skulle takkes, sørgede hun for at sende en helt særlig hilsen i retning af eksmanden Kanye West. 

- Jeg er så beræret. Jeg er ærlig talt så ydmyg over at være her, starter Kim sin tale ud, efter Tracee Ellis Ross har overrakt hende den lille statuette. 

- Jeg startede ud som en, der organiserede garderober og som stylist så det faktum, at jeg vinder er modeikonspris, er et "niv mig"-øjeblik. 

For dem, der måske ikke er klar over det, så var Kim Kardashian i sine helt unge dage den person, der var ansat til at organisere veninden Paris Hiltons garderobeskab. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Der var engang, hvor designere ikke ville arbejde sammen med mig. 

- Tak til designere som Ricardo og Olivier (chefdesigner hos Balmain), der virkelig troede på mig eller.. Egentlig blev de nok overtalt til det efter at have fået en opringning fra Kanye, så.. Tak.

- Også til Kanye for at have introduceret mig til modeverdenen. 

Blandt publikum sad blandt andre Kims lillesøster Khloé Kardashian sammen med momager Kris Jenner. 

Se Kims tale i opslaget her: 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close