Kendte2. juni 2022

Kim Kardashian hudløst ærlig om mødet med Pete Davidson: Ville bare knalde

Det er en hudløst ærlig Kim Kardashian, der fortæller, at hun slet ikke var udkig efter et forhold, men nærmere sjov og ballade, da hun rendte ind i den 28-årige komiker
Kim Kardashian
Kim Kardashian er hudløst ærligt om sit første møde med Pete Davidson – og hvad der tiltrak hende.
 (Foto: MEGA)

I det nyeste afsnit af “The Kardashians” kunne 41-årige Kim Kardashian endelig fortælle mere om den første tid sammen med 28-årige Pete Davidson, som hun mødte under optagelserne til “Saturday Night Live” i oktober.

Et forhold som parret det første lange tid forsøgte at holde hemmeligt.

Dette til trods for at både familien og producerne bag “The Kardashians” ad flere omgange forsøgte at få detaljerne at høre.

Men i det nyeste afsnit af familiens realityserie kan Kim Kardashian altså endelig åbne lidt op for den første tid med Davidson.

Her fortæller hun blandt andet, at hun på ingen måde var på udkig “efter et forhold”, da hun pludselig faldt for Davidsons charme.

I stedet var det nærmere hans “big dick energy”, som hun var interesseret i, da hun simpelt sagt blot var “ude på at knalde”.

– Altså jeg havde jo godt hørt om hans BDE (big dick energy, red.), så jeg tænkte, jeg er bare nødt til at komme lidt ud på markedet igen, griner hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Kim Kardashian og Pete Davidson
Kim Kardashian var mere ude på bare at knalde, da hun mødte Pete Davidson.
 Foto: MEGA

Som tiden gik med komikeren, fandt Kardashian dog ud af, at der var andet godt ved Pete end blot tiden med ham under lagnerne.

– Folk snakker altid om, hvor sjov han er, og at det hele handler om, hvor sjov han er. Men det er det fjerde på listen over, hvorfor jeg er vild med ham.

– Han er altid det bedste for andre, han kan klare alt, og han gør det altid med omhu. Han er enormt betænksom, ydmyg og autentisk.

Det var først i marts, parret besluttede officielt at bekræfte deres forhold, da de delte en række billeder sammen på Instagram. Siden er modet vokset, og de er flere gange taget ud på den røde løber sammen.

Artiklen fortsætter under billedet

Kim Kardashian og Pete Davidson
Pete Davidsons charme var ikke det eneste, der overtalte Kim Kardashian.
 Foto: Instagram

Faktisk forlyder det, at kærligheden mellem dem er så stærk, at de to allerede nu drømmer om at flytte ind sammen.

Sponsoreret indhold