Kendte23. september 2021

For første gang nogensinde: Kim Kardashian får sin debut som "SNL"-vært

Når det amerikanske sketchshow ”Saturday Night Live” tager hul på den 47. sæson, bliver det blandt andet med Kim Kardashian West i centrum
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Medlemmer af Kardashian-familien er som bekendt her, der og allevegne.

Derfor kan det også virke helt skørt, at der findes et tv-format i USA, hvor ingen af de stenrige søstre – eller mor Kris Jenner – har sat deres lange flotte ben før.

Men det før sig gældende for ”SNL”-scenen i New York.

Lige indtil 40-årige Kim Kardashian laver om på det, når hun debuterer som vært på det humoristiske fredagsprogram den 9. oktober. Hun vil blive ledsaget af sangerinden Halsey, som skal optræde med to numre undervejs i showet.

Artiklen fortsætter under videoen:

Som vært på ”Saturday Night Live” skal Kardashian vanen tro stå for den indledende monolog, hvorefter hun vil medvirke i flere - forhåbentligt - morsomme indslag side om side med resten af det faste hold af komikere og skuespillere.

Selvom hun ikke hidtil har været centrum for fredagsunderholdningen, der netop har offentliggjort yderligere fire værtsnavne, så har er ”Keeping Up ”-stjernerne naturligvis blevet parodieret flere gange i programmet.

Også netop separerede Jason Sudeikis – som under stor opmærksomhed blev droppet af Olivia Wilde til fordel for hjerteknusende Harry Styles – skal beværte showet i den kommende sæson.

Skuespilleren, der optræder den 23. oktober med musikalsk gæst Brandi Carlile, var selv en del af castet og forfatterholdet på ”SNL” fra 2003 til 2013, hvilket flere bemærker i forbindelse med offentliggørelsen:

- Han kommer hjem, skriver en fanprofil eksempelvis på Twitter.

Det er også 46-årige Sudeikis første gang på scenen som vært.

- OMG, ingen vej tilbage, skriver Kim Kardashian selv på sine sociale medier, hvorunder hendes fans og følgere har delte meninger om castingen.

- Kim Kardashian? I skraber bunden nu, lyder en mindre begejstret kommentar, mens en anden gætter på, at eksmanden Kanye West måske vil bakke om op sin tidligere hustrus ”SNL”-debut.

Fuldstændig ligesom den 40-årige megastjerne i øvrigt var loyal fra start til dramatisk tæppefald under rapperens storslåede og vanvittigt hypede ”Donda”-release.

Også skuespillerne Owen Wilson og Rami Malek bliver værter i denne kommende efterårssæson af "Saturday Night Live".

Sponsoreret indhold