Kendte9 timer siden (opd. 9 timer siden)

Kim Bildsøe Lassen og Divya Das er klar til USA-eventyr: Sælger lejligheden til dansk milliardærsøn

Betalte 5,2 millioner kroner for Vesterbro-lejligheden - nu har DR-værtens unge og meget rige nabo smidt 15 millioner kroner for at overtage hele herligheden
Kim Bildsøe Lassen og Divya Das forener snart kærlighed og korrespondentliv på tværs af Atlanten.
Kim Bildsøe Lassen og Divya Das forener snart kærlighed og korrespondentliv på tværs af Atlanten.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Kronprinsens milliardærven flytter til Tisvildeleje

Der bliver råd til en drink eller 1000, når Kim Bildsøe Lassen, 62, og Divya Das, 47, til august vender snuderne mod USA.

Her skal han igen fortælle danskerne om amerikansk politik, men kan gøre det på 1. klasse.

Hans 19-årige nabo, hvis far blev milliardær på at sælge sit gamerfirma, har nemlig smidt 15 millioner kroner for at overtage Kims lejlighed på Vesterbro. Faderen bor i dag på Malta.

Det er meget tæt på 10 millioner kroner mere, end DR-værten betalte tilbage i 2012.

Og de to har haft alle muligheder for at komme til at kende hinanden og tjekke lejligheden igennem, inden den store handel gik igennem.

Den unge mangemillionær ejer nemlig allerede en lejlighed to etager længere nede, som han købte - før han blev myndig - i 2023 for hele 10,5 millioner kroner.

Handlen med Kim er sket, uden at boligen officielt kom på markedet.

Trods kærligheden kan Kim Bildsøe Lassen og Divya Das ikke være fuldtid sammen i USA. For hun skal stadig passe nyhedsvagter i Danmark.
Trods kærligheden kan Kim Bildsøe Lassen og Divya Das ikke være fuldtid sammen i USA. For hun skal stadig passe nyhedsvagter i Danmark.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Spørgsmålet er nu, om den unge mand har planer om at købe flere lejligheder.

Eller om han blot flytter to etager op til toppen af den attraktive bygning i hjertet af København, hvor han modsat i dag kan brede sig over hele etagen.

Han overtager Kims lejlighed 1. august, hvor han kan sætte nøglen i døren til de fem værelser fordelt på 162 kvadratmeter.

Kim Bildsøe Lassen skifter som nævnt snart adresse og tidszone.

Om få uger rykker den rutinerede DR-journalist til Washington D.C. som ny USA-korrespondent sammen med sin hustru, Divya Das. De har begge boet i lejligheden siden 2020, hvor de også blev gift.

Divya fortsætter dog som nyhedsvært på TV 2, men i reduceret omfang så hun kan tilbringe mest tid i USA.

De to har i øvrigt prøvet distancen før. Det skete senest, da Divya arbejdede i Bruxelles i flere år efter, at Kim var vendt hjem fra London i 2020.

Savner kendisparret Danmark, har de fortsat tag over hovedet: i sommerhuset - der har haft vokseværk - i Tisvildeleje.

Sponsoreret indhold