Kendte10 timer siden

Kim Bildsøe Lassen scorer ny tjans

DR-værten Kim Bildsøe Lassen bliver ny USA-korrespondent for DR
Kim Bildsøe Lassen bliver ny USA-korrespondent fra 1. august.
Kim Bildsøe Lassen bliver ny USA-korrespondent fra 1. august.
 Foto: Agnete Schlichtkrull

Kim Bildsøe Lassen skal være den nye USA-korrespondendant for DR, og afløser Philip Khokhar, der efter flere år i Washington vender hjem for at blive vært på TV avisen.

Det skriver DR i en pressemeddelse.

- Kim Bildsøe Lassen er både erfaren og nysgerrig. Han er analytisk og har en dyb forståelse for både USA og den verden, som USA påvirker for fuld musik. På alle måder er Kim Bildsøe Lassen det stærke journalistiske anker, som det kræver at dække USA i øjeblikket, siger Kirsten Marie Svendsen, der er ledende indholdschef i DR Nyheder.

Dækningen, som er en kerneopgave for DR, træder i kraft 1. august – og det er en opgave, Kim Bildsøe ser frem til at påtage sig.

- Der har vel næppe været en tid i nyere historie, hvor amerikansk politik har spillet så central en rolle i den globale udvikling, som den gør nu. Så at være med til at formidle, hvad der sker i USA, er både en kæmpe journalistisk udfordring og et stort privilegie, siger Kim Bildsøe Lassen og tilføjer:

- USA og ikke mindst Donald Trump er jo næsten det eneste, hele verden diskuterer lige nu. Sammen med de øvrige DR-medarbejdere i USA får jeg en stor opgave i at formidle og forklare. Den udfordring er massiv – og jeg glæder mig meget til at komme i gang.

Sponsoreret indhold