
Smukt syn! Kig mod himlen i aften - og få vild måne-oplevelse

Vejrguderne har desværre lovet spredt regn og skyet vejr senere i dag.
Men vi krydser altså fingre og håber på, at der kommer en lille opklaring enten i aften eller i nat. For så venter der os alle et helt særligt syn på himlen.
I aften bliver Månen nemlig forvandlet til en såkaldt Supermåne – og det betyder, at Månen vil virke både større og mere lysende.
Vores Måne - der også er fuldmåne - vil i aften virke hele 14 procent større og skinne med op til 30 procents mere kraft. Og hvordan kan det nu være?


Bargæster fik et chok da de kiggede mod himlen
Jo, fordi Månens bane omkring Jorden ikke er helt rund, er der tidspunkter, hvor den enten er tættere på os eller længere væk fra os.
Og i dag er Månen altså tættere på – i alt omkring 50.000 kilometer tættere på, og det betyder, at den fra køkkenvinduet vil virke både større og lyse endnu mere, end vi er vant til.
Sidste gang, at en Superfuldmåne ”kun” var 356.900 kilometer fra Jorden var i 1948 – og næste gang vi kan opleve en så stor og lysende fuldmåde er 2034… Så der er altså god grund til at krydse fingre for godt vejr og kigge ud af vinduet i aften.
God fornøjelse!
Se endnu flere billeder af vores smukke verden i galleriet herunder: