Kendte4. juli 2020

Khloé Kardashian svarer igen efter rygter om romantisk genforening

Realitystjernen Khloé Kardashian har ikke meget til overs for dem, der tror, at hun har fundet sammen med ekskæresten Tristan Thompson
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der går ikke mange dage mellem nye rygter om, at Khloé Kardashian har genfundet ilden med ekskæresten Tristan Thompson, men hvis man skal tro Khloés seneste Twitter-rant, så er hun altså ikke sammen med basketballspilleren.

For blot få dage siden florerede der rygter om, at Khloé skulle giftes, men det lader det altså ikke til.

Fredag morgen delte Khloé nemlig en række Tweets, der tyder på, at hun er mindst lige så forvirret over de mange rygter, som flere af hendes fans er.

- Vent.... Hvad? Lol, skriver realitystjernen på Twitter.

- Jeg er lige kommet online, og jeg er lige så forvirret, lol, skriver hun og fortsætter i et andet tweet:

- Stort set mine tanker omkring 2020, men seriøst... Wtf, lol, folk snakker bare.

Alligevel var det altså ikke alle fans, der var helt sikre på, hvad det nu lige var, Khloé mente med sine tweets.

Khloé deler billeder fra sin fødselsdagsfest:

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- En forvirret Khloé har gjort os alle sammen forvirret, og vi ved ikke, hvad vi er forvirret omkring, skriver en Twitter-bruger.

Den 36-årige realitybabe har netop fejret stor fødselsdag, og det var netop dette arrangement, der fik mange af hendes 115 millioner følgere til at spekulere i, om "Kardashian"-stjernen havde fundet sammen med Tristan igen.

På flere af billederne delt fra festen, kunne Khloé nemlig fremvise en enorm diamantring, og den var der altså på sociale medier bred enighed om var en forlovelsesring.

Det har naturligvis heller ikke hjulpet på spekulationerne, at Khloé og Tristan i et afsnit af "Keeping Up With the Kardashians" diskuterer, hvorvidt de skal have et barn mere sammen. Noget godt for rygterne gjorde det heller ikke, da Tristan sendte en sød kærlighedserklæring afsted til Khloé i forbindelse med hendes fødselsdag.

Khloés tweets er det tætteste, vi kommer på en afklaring om, hvorvidt parret egentlig har fundet sammen igen eller ej.

Sponsoreret indhold