Kendte15. august 2023

Kevin Larsen og kæresten Amanda Kejser er gået fra hinanden

Kevin Larsen danner ikke længere par med Amanda Kejser
Parret fandt sammen sidste år, efter Kevin Larsen blev skilt fra Camilla Framnes. Men nu er kærligheden mellem dem bristet.
Parret fandt sammen sidste år, efter Kevin Larsen blev skilt fra Camilla Framnes. Men nu er kærligheden mellem dem bristet.
 Foto: Privat

Det var en glad Kevin Larsen, der i juli kunne fortælle, at han havde fundet kærligheden på ny, efter han sidste år blev skilt fra "De unge mødre"-stjernen Camilla Framnes.

Han havde nemlig fundet sammen med sin gamle flamme Amanda Kejser.

- Vi fandt bare ud af, at vi ikke kun undvære hinanden, lød det dengang fra Kevin Larsen.

Men kærligheden varede ikke ved, for nu er parret gået fra hinanden. Det bekræfter Amanda Kejser overfor SE og HØR.

- Lad os bare sige, at svigt og gentagne tillidsbrud er overskriften for det hele. Det må være op til ham at fortælle, forklarer hun om årsagen til bruddet.

Ifølge Amanda Kejser skete der ting i forholdet, som hun til sidst ikke kunne blive ved med at tilgive, og derfor måtte parret gå hver til sit.

- Udadtil har det været mega godt og et ønskeforhold, men det så lidt anderledes ud derhjemme, fortæller hun.

Kevin Larsen ønsker ikke at kommentere på, hvad der er sket mellem eksparret.

Men til SE og HØR forklarer han, at man til tider må finde sig i, at forhold går i stykker.

- Nogle gange må man bare indse, at det ikke går, som man ellers har ønsket. Vi prøvede at få det til at fungere, men det gjorde det ikke. Sådan er det.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-15/20190224_lho-0381.jpg
Kevin Larsen har tidligere været gift med Camilla Framnes, som han har sønnen Victor med.
 Foto: Lars Horn

Pisse hårdt

Parret, der har været sammen sidste år, havde ellers store planer for fremtiden, og Amanda Kejser havde sågar planer om at sige sin lejlighed op, da de havde kigget på hus.

Og bruddet har derfor heller ikke været nemt for 35-årige Amanda Kejser, der understreger, at parret også har haft det rigtig godt sammen.

- Det er ambivalent. Jeg har jo godt vidst, at der har foregået nogle ting, men det har stadig været pisse hårdt. Man havde jo en anden drøm og en anden forestilling om, hvad der skulle ske.

Sponsoreret indhold