Kendte4. juli 2023

Efter brud med Camilla Framnes: Kevin Larsen finder sammen med ekskæresten

Kevin Larsen er ikke længere ledig på datingmarkedet. Han er nemlig tilbage med eksen
Camilla Framnes og Kevin Larsen blev sidste år skilt efter seks års ægteskab. 
Camilla Framnes og Kevin Larsen blev sidste år skilt efter seks års ægteskab.
 Foto: Mikael Rieck

Sidste år blev Kevin Larsen og Camilla Framnes skilt efter seks års ægteskab.

Men nu ser det ud til, at Kevin Larsen har genfundet kærligheden med eksen.

Dog ikke med den tidligere "De unge mødre"-deltager, men derimod ekskæresten, Amanda Kejser.

Det bekræfter Kevin Larsen overfor SE og HØR.

Parret datede kortvarigt sidste år, men da Kevin Larsen på daværende tidspunkt befandt sig midt i en meget offentlig skilsmisse, overlevede forholdet ikke.

Heldigvis har parret holdt kontakten lige siden, og kærligheden blomstrer nu på ny.

- Vi skulle lige finde hinanden igen, men vi har det rigtig godt. Vi fandt bare ud af, at vi ikke kunne undvære hinanden.

- Amanda gør mig så glad. Hun er et enormt godt menneske, omsorgsfuld og min datter forguder hende, fortæller Kevin Larsen om sin nye kæreste.

Kevin Larsen og Amanda Kejser har fundet sammen igen efter en længere pause. 
Kevin Larsen og Amanda Kejser har fundet sammen igen efter en længere pause.
 Foto: Privat

Selvom parret bor hver for sig, så har de store planer for fremtiden.

- Vi skal giftes i morgen!, joker Kevin Larsen, hvorefter han afslører, at parret pønser på at få fælles adresse.

- Ej, men jeg har da planer om, at det skal være os to resten af tiden. Det håber jeg da. Vi har også talt om at flytte sammen, men der er lige flere ting, der skal gå op, før det kan lade sig gøre. Hun har jo sin lejlighed i Ålborg, og jeg har mit hus på landet, og så er der selvfølgelig børnene, fortæller Kevin Larsen.

Kevin Larsen og Camilla Framnes, der sammen har sønnen Victor, nåede at danne par i 10 år.

Kort efter deres brud kunne Camilla Framnes vise sin nye kæreste frem.

Sponsoreret indhold