Kendte5. marts 2024

Kendt tv-kok i vildt vægttab: Smider 35 kilo

Jesper Panorama kan efter sin medvirken i "Fem fede kokke" vise et vildt vægttab frem
Jesper Panorama medvirkede sammen med Casper Sobczyk i den seneste sæson af "Fem fede kokke".
Jesper Panorama (til højre red.) medvirkede sammen med Casper Sobczyk i den seneste sæson af "Fem fede kokke".
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: "Årgang 0"-Theresia i vildt vægttab

Da vægten var på sit højeste, talte den 145 kilo.

Det sendte et klart signal til tv-kokken Jesper Panorama om, at det var tid til en livsstilsændring. Og det har i den grad været tilfældet for den 54-årige kok.

For efter sin medvirken i TV 2-programmet "Fem fede kokke" har Jesper Panorama formået at smide hele 35 kilo, hvilket efterlader ham på en kampvægt på 109,9 kilo.

Det skriver TV 2.

- Hvor den sunde livsstil i starten føltes som en kur, så er det nu blevet til en livsstil, fortæller han til mediet.

Da tv-kokken først startede eksperimentet, havde han en bodyage på 63 år, men han har sidenhen skåret hele ti år af, hvilket vil sige, at han nu er alderssvarende.

Med sit imponerede vægttab på 35 kilo er Jesper Panorama suværent den kok, der i løbet af programmet formåede at tabe sig allermest.

Og så har han tilmed smidt to yderligere kilo, efter programmet sluttede.

Udover "Fem fede kokke" er Jesper Panorama også kendt som kok i "Go' Morgen Danmark". Han driver til daglig restauranten Panorama Mad og Vin i Silkeborg.

Sponsoreret indhold