Reality25. januar 2024

"Årgang 0"-Theresia i vildt vægttab: Har smidt 15 kg

Rachels mor blev træt af det, hun så i spejlet og besluttede sig for at gøre noget ved det
Theresia Treschow-Kühl (til højre) med gemalen Lars Ellebye og datteren Rachel.
Theresia Treschow-Kühl (til højre) med gemalen Lars Ellebye og datteren Rachel.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Gled på is: "Årgang 0"-Rachels far hasteopereret

Der er blevet mindre af Theresia.

For at være præcis er der blevet hele 15 kg og 50 cm mindre af den 58-årige "Årgang 0"-mor. Det skriver HER&NU.

– Jeg kom til et punkt, hvor jeg tænkte: "Jeg er jo blevet for tyk", simpelthen. Jeg var blevet fed, og jeg var blevet det, der hedder BMI-fed, og så tænkte jeg: "Hvad gør jeg?". Så det første, jeg gjorde, var at stoppe med at være høflig, fortæller hun ærligt til ugebladet om sin motivation for at gå i gang med et omfattende vægttab.

Præsten fortæller, at hun startede med at takke nej til al den kage og de søde sager, som hun får tilbudt i forbindelse med sit job, og i august tog hun skridtet videre og fik en personlig træner nede i det lokale fitnesscenter.

Og det kan i den grad ses, at Theresia har lagt sig i selen: I sit seneste opslag på Instagram bliver Theresia målt af sin personlige træner, og her afslører målebåndet altså, at "Årgang 0"-stjernen er tæt på at have tabt sig 50 cm rundt omkring på kroppen.

Sponsoreret indhold