Kendte9. januar 2024

Kender du følelsen? Jared Leto går viralt for at sidde HELT alene til Golden Globe-uddelingen

Seere kunne ikke undgå at bemærke, hvordan den amerikanske skuespiller var blevet overladt helt til sig selv under søndagens fornemme prisuddeling
Jared Leto sad velopdraget på sin plads under hele showet. Det samme kan de resterende gæster om Leto-bordet ikke sige.
Jared Leto sad velopdraget på sin plads under hele showet. Det samme kan de resterende gæster om Leto-bordet ikke sige.
 Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Taylor Swift og Selena Gomez sladrer løs, og folk er helt sikre: De taler om HAM

Det var den 69-årige Oprah Winfrey, der egentlig skulle have været i fokus, da hun søndag gik på scenen for at præsentere prisen for årets bedste dramafilm til Golden Globes 2024.

Men det var forståeligt nok den 52-årige Jared Leto, der løb med opmærksomheden.

Det var ikke just, fordi "Venom"-stjernen gjorde meget, men mange undrede sig alligevel, da det blev tydeligt, at han sad mutters alene ved et af de store borde.

Han var ellers blevet placeret i godt selskab med "Poker Face"-stjernen Natasha Lyonne og fødselsdagsbarnet Nicolas Cage, men de var ingen steder at se, og det fik i første omgang flere brugere på det sociale medie X til at undre sig.

- Blev Jared Leto sat ved staklernes bord? Hvorfor sidder han alene, tweetede en under showet.

- Jo mere jeg kigger på det her, jo mere griner jeg. Han er bogstaveligt talt milevis væk fra alle andre i lokalet.

Jared Leto var tidligere på aftenen på scenen for at præsentere en pris i selskab med Angela Bassett, og det formåede han at gøre lidt grin på, da han inden showet dukkede op på den røde løber.

Jared Leto var pænt klædt på i Givenchy søndag aften.
Jared Leto var pænt klædt på i Givenchy søndag aften.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg har været i presenter-mode i ugevis nu. Jeg har gjort min research og har udviklet min karakter, lød det fra 30 Seconds to Mars-forsangeren til Variety.

Her kunne han også fortælle, at han havde tillært sig "kunsten at holde en kuvert" i dagens anledning.

Hør også det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor Niels "Moster Niller" Laigaard er gæst:

Sponsoreret indhold