Kendte23. maj 2019

Kendall Jenner hygger sig efter brud

Kendall Jenner og basketstjernen Ben Simmons er gået fra hinanden, men det ser ikke ud til, at superstjernen virker trist over bruddet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega427835_009.jpg
 Foto: MEGA

Kendall Jenner er ikke længere optaget, hun er nemlig gået fra kæresten Ben Simmons.

Det skrev Page Six tidligere.

Men nu ser det ud til, at Kendall Jenner har andre ting i tankerne end bruddet fra Ben Simmons.

Den populære influencer er ihvertfald blevet spottet, imens hun solede sig sammen med nogle venner i Cannes.

Her kan man se Kendall slange sig i en solseng på Eden Roc Hotel, som altid tiltrækker mange kendte.

Den 23-årige Kendall er set sammen med vennen Luka Sabbat, som er hendes mangeårige ven.

Se billederne nedenunder:

Kendall Jenner efter brud

Turbulent forhold

Kendall og Bens forhold har været lidt af en rutschebanetur, og det er bestemt ikke første gang, at de går fra hinanden.

De fandt sammen i maj sidste år, men slog op igen et par måneder senere.

I november var de så endnu en gang et par, men det holdte ikke.

Bruddet kommer samtidig med, at Kendall flere gange har luftet ideen om at blive gift med Ben Simmons.

Senest var i et interview med Vogue Australia, hvor hun fortalte, at hun godt kunne se sig selv blive gift med basketspilleren.

- Måske. Bestemt ikke nu, men måske en dag, fortalte hun i interviewet.

Nu er forholdet så slut, men det ser ikke ud til, at Kendall ikke kan hygge sig.

Sponsoreret indhold