Kendte23. maj 2019

Kendall Jenner er blevet single igen

Kendall Jenner og basketstjernen Ben Simmons er gået fra hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/mega367773_083.jpg
 Foto: MEGA

Kendall Jenner er igen tilbage på kødmarkedet, hun er nemlig gået fra kæresten Ben Simmons.

Det skriver Page Six.

Kendall og Bens forhold har været lidt af en rutschebanetur, og det er bestemt ikke første gang, at de går fra hinanden.

De fandt sammen i maj sidste år, men slog op igen et par måneder senere.

I november var de så endnu en gang et par, men nu er det altså så slut igen.

Bruddet kommer samtidig med, at Kendall flere gange har luftet ideen om at blive gift med Ben Simmons.

Senest var i et interview med Vogue Australia, hvor hun fortalte, at hun godt kunne se sig selv blive gift med basketspilleren.

- Måske. Bestemt ikke nu, men måske en dag, fortæller hun i interviewet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Interviewet med Vogue Australia er ikke første gang, at Kendall har fortalt om forlovelse og bryllup.

Tidligere på året fortalte hun, hvordan hun godt kunne tænke sig, at et frieri skulle foregå.

- Jeg elsker ideen om, at manden selv udvælger ringen og lader den være en pæn ting, som han selv har tænkt over, fortalte Kendall i et interview med Elle.com.

- Og have følelsen af, at han havde lavet den med mig i tankerne. Jeg kan godt lide, at han blev mindet om mig, da han udvalgte den. For mig er det meget romantisk.

Nu skal Kendall så endnu en gang ud og lede efter en fyr, der kan sætte en ring på hendes finger.

Sponsoreret indhold