Kendte10. maj 2024

Keld og Hilda Heick afslører nyt huskøb: - Vi ryster i bukserne

Keld og Hilda har købt sig et nyt hus på 158 kvadratmeter tæt på deres gamle kvarter. Og planen er, de skal derhen for at bo. Bare ikke endnu, for der skal laves en hulens masse arbejde
Keld og Hilda har været aktive i musikbranchen siden 1976.
Keld og Hilda har været aktive i musikbranchen siden 1976.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Keld og Hilda Heick afslører karrierestop: Her er det slut

Keld og Hilda Heick er ikke ligefrem unge længere.

Men det er kun på dåbsattesten.

For i sindet har parret mere fart på end de fleste mennesker i landet.

Det afslører de i et interview med SE og HØR ved revy i Odense.

- Vi har købt et gammelt hus, som skal totalrenoveres, fortæller de.

Hurtigt kommer det dog frem, at Keld og Hilda ikke ligefrem er handymen.

Så hvorfor har de købt sig et helt nyt hus på 158 kvadratmeter kun fem kilometer fra deres nuværende hjem, som skal totalrenoveres?

- Keld ville absolut bo der, fortæller Hilda og fortsætter:

- Så måtte jeg bøje mig for ham. Det er anden gang, han får lov til at bestemme, siger hun til SE og HØRs mand på stedet.

Heldigvis kender de en god håndværker, der kan hjælpe dem. Og han får nok at se til.

- Det er både badeværelset og køkkenet, der skal laves om. Og der skal nye vinduer i hele huset, fortæller de.

- Skal I så flytte derhen nu?

- Nej, ikke endnu. Vi ryster i bukserne af spænding, fortæller de.

Keld og Hilda har sat deres nuværende hus til salg, men det er desværre ikke blevet solgt endnu, fortæller de.

Huset, der er til salg, kan du se lige her.

Sponsoreret indhold